Ny rapport: Kalkning af markerne hjælper også klimaet

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har fundet ud af, at når landmænd spreder kalk på sure marker, begrænser de samtidig jordens frigivelse af klimaskadende gasser. - Man får en kombination af højere udbytter, lavere lattergasudledninger og højere optag af metan i jorden. Så kalkning er bestemt en meget god praksis, siger forsker Diego Abalos.

Ved at kalke øger man ikke kun udbyttet.

- Nye undersøgelse viser, at også udledningen af lattergas reduceres kraftigt med 40-82 procent. Det skyldes en pH-effekt på bakterieenzymer, som vi først nu begynder at forstå, fortæller postdoc Zhi Liang fra Aarhus Universitet.

- Derudover har vi fundet ud af, at kalkning også er med til at øge jordens optagelse af metan.

De nye undersøgelser blev udført på et 80 år gammelt markforsøg i Jyndevad. Her etablerede man et forsøg med kalkning i 1942. Og det har forskerne nu undersøgt påvirkningerne af.

Langsigtet

- Især når vi forsker i drivhusgasser, er data over lang tid vigtig. De langvarige forsøg gør, at vi kan være mere sikre på resultaterne. Udledning af drivhusgasser kan blive påvirket af for eksempel nedbør og temperatur. Så hvis vi bruger data fra en kort tid, kan det påvirke slutresultatet, forklarer Diego Abalos.

Selvom ​​effekten på metan ikke er særlig stor, så kan landbrugsjord optage metan fra luften og oxidere det. Og når jordens pH stiger på grund af kalkning, synes jordens kapacitet til at optage metan også at stige.

Så man får en kombination af højere udbytter, lavere lattergasudledninger og højere optag af metan i jorden. Så kalkning er bestemt en meget god praksis, siger Diego Abalos.

Ikke kun positivt

Men det hele er dog ikke kun positivt, når det kommer til kalkning.

CO2-udledningen stiger en smule, når jordens pH stiger.

- Stigningen opstår, fordi jordens mikroorganismer trives, når jorden ikke længere er så sur. Og når de trives, så udleder de også mere CO2.

- Der er kulstof i planterne, og en del af det returneres til jorden efter høst. Kalkning øger plantevækst og udbytte, hvilket betyder, at mængden af ​​kulstof, der returneres til jorden, også øges. Og mens noget af kulstoffet bliver i jorden, omsættes noget andet af mikroorganismerne og udledes i form af CO2, siger Diego Abalos.

Optimal kalkmængde

For at finde ud af den optimale mængde kalk, har forskerne en referencemark, som ikke var kalket og dermed har et pH på 3,77.

Derudover har de forsøgsarealer, hvor de kalkede i tre hastigheder med henholdsvis fire, otte og tolv ton kalk pr. hektar og dermed hævede pH til 4,92, 6,39 og 6,84.

- Mere kalk giver højere pH-værdi. Imidlertid er de andre effekter ikke så ligetil som pH-værdien, fastslår forskeren.

Stort potentiale

- I vores undersøgelse var afgrøden vårbyg. Vi fandt det højeste udbytte ved at kalke moderat – i vores eksperiment var det otte tons pr. hektar og ikke tolv.

- Og når vi taler om udledning af lattergas gælder det bare om at øge pH-værdien så meget, at jorden ikke længere er sur. Man reducerer ikke mere lattergas ved at øge pH-værdien mere end det, forklarer Zhi Liang.

- Da vi så på jordens evne til at optage metan fra luften, fandt vi faktisk, at den laveste mængde på fire tons kalk pr. hektar var den mest optimale.

Potentialet er imidlertid stort for klimaforbedring gennem kalkning, da 40 procent af verdens landbrugsareal er surt med for lavt pH.

Optimal kalkmængde

De nye undersøgelser har vist:

1. At udledningen af lattergas er den samme ved alle mængder af kalkning, men blev reduceret markant sammenlignet med den ukalkede reference

2. At den kalkningsmængde, der sikrede det bedste afgrødeudbytte, desværre også øgede CO2-udslip og reducerede oxidationen af ​​metan sammenlignet med mindre kalkning

3. At målretning mod en pH-værdi på 6,39 derfor synes at være den mest passende i forhold til at afbalancere afgrødeproduktion og afbødning af klimaændringer

Kilde: Aarhus Universitet

Læs også