Naturligvis også dansk græs på OL-golfbanerne

Det er ikke kun de store fodboldarenaer i verden, hvor der spilles på dansk græs. Dele af golfbanen i Tokyo, som bruges under OL, består også af dansk græs.

DLF har leveret græsfrø til alle greens på den spektakulære bane, der udgør rammerne for mændenes og kvindernes OL-golfturnering i Japan. Mændenes turnering blev afgjort på søndag, mens kvindernes bliver afgjort næste lørdag.

Begge turneringer spilles på Kasumigaseke Country Club norvest for Tokyo. Banen er næsten 100 år gammel og har været igennem et renoveringsprojekt i 2016, hvor dele af banen blev re-designet af Tom og Logan Fabio, hvilket indebar, at alle greens skulle lægges om med nyt græs.

Der er brugt krybende hvene på alle greens, og efter flere tests blev sorten 007 fra DLF udvalgt ud fra kriterier som suveræn tæthed, ensartethed, farve og stress tolerance. Mamaro Shoti, der har ansvaret for OL-banen, har været meget tilfreds med 007, både i forhold til at management er ukompliceret, og at sorten klarer de høje sommertemperaturer fint. 

Koncerndirektør i DLF, Søren Halbye holder også øje med det olympiske græs:

- Vi er rigtig glade for at, golfgræsset ser ud til at klare udfordringerne fint i både regn og sol. Og vi har noteret os, at flere af spillerne har haft meget positive kommentarer om græsset på banens greens, siger han.

Læs også