Optimer betingelserne for din bælgsæd

Er du helt skarp på at optimere dyrkningsbetingelserne for din bælgsæd? Og ved du, hvordan du kan øge dit økonomiske udbytte gennem sædskifte?

Mia Worsøe, økologirådgiver, Velas

- De mest udbredte etårige bælgsædsafgrøder, vi har i sædskiftet, er ærter, hestebønner og lupiner. Mere eksotisk kan vi også dyrke linser, sojabønner og kikærter og hvis man ser bredere på paletten af kvælstoffikserende afgrøder, kan vi inkludere kløver, lucerne og vikke, siger økologirådgiver, Mia Worsøe, Velas.

Hun uddyber, at disse arter alle har den kvælstoffikserende evne til fælles, men omvendt også har en række tabsgivende sygdomme. Ærterodråd angriber eksempelvis både ærter, vikke og linser, hvor storknoldet knoldbægersvamp både angriber hestebønner, ærter og raps.

- Vi anbefaler derfor, at man holder fem frie år mellem arter, der fungerer som værter for de samme sygdomme. Man kan naturligvis nemt fristes til at undlade pauserne i et højprismarked, som det vi ser lige nu, hvor bælgsædspriserne er historisk høje. Men det er simpelthen nødvendigt i forhold til at sikre sig på den lange bane.

Optimer dyrkningsbetingelser

For at få mest ud af bælgsæden, bør man optimere dyrkningsbetingelserne på alle mulige parametre. Ved artsvalg skal man være kritisk omkring den geografiske placering, da man eksempelvis på Fyn, i tørre år, kan risikere tørke under blomstring, hvilket kan halvere udbyttet. Lupiner er her de mest tørketolerante, efterfulgt af ærter og hestebønner.

En tidlig etablering mindsker risikoen for tørke under blomstring. Lupiner har behov for jord med et godt luftskifte, hvor hestebønner og ærter også trives på den tung jord med en god vandholdende evne.

- Vi har i økologien en masse muligheder for at optimere dyrkningen, og et vigtigt redskab hertil er jordprøver. Men mindst lige så vigtigt er dog sund fornuft, godt håndværk og rettidighed, siger Mia Worsøe.

Læs også