Succes med pløjefri dyrkning

Går du med tanker om at dyrke jorden uden plov, eller er du måske allerede gået i gang, så læs med her.

Af Lars B. Andreasen, planterådgiver, Fjordland

Der er mange grunde til at gå i gang med at dyrke pløjefrit. Derfor findes der heller ikke noget entydig facit på de mange spørgsmål, der kan melde sig undervejs i processen. Opskriften på succes med pløjefri dyrkning afhænger blandt andet af personerne, jordtypen, maskinvalg, temperament og så videre.

Noget af det vigtigste i det pløjefri system er sædskiftet. Uden et godt sædskifte får man hurtigt problemer med såvel ukrudt, som sygdomme og skadedyr. Sædskiftet bidrager også positivt til opbygning af jordens indhold af organisk stof. Et godt sædskifte indeholder en god blanding af forskellige afgrøder, og især i kombination med efterafgrøder. Ukrudtet er vigtigt at have styr på, og skiftet mellem enkimbladede og tokimbladede afgrøder muliggør bekæmpelse af især græsukrudt. Specielt i forhold til en eventuel udfasning af glyphosat, vil sædskiftet blive endnu vigtigere.

Det anbefales, at sædskiftet består af minimum 20 procent vårafgrøder, gerne op til 40 procent eller mere. Der skal også helst være mindst 20 procent tokimbladede afgrøder i sædskiftet, og frøgræs kan, på trods af græsukrudts-problematikken, fint indgå i sædskiftet, da det bidrager godt til opbygningen af det organiske stof. Sædskiftet på lettere jorde skal indeholde en større andel af vårsæd end på mere lerede jordtyper.

Efterafgrøder og halmomsætning

En stor andel efterafgrøder i sædskiftet er med til at opbygge indholdet af organisk materiale i jorden, og det er en af forudsætningerne for at kunne lykkes med pløjefri dyrkning. Efterafgrøder medvirker samtidig til at opbygge og opretholde en god jordstruktur.

De fleste har held med at få startet omsætningen af afgrøderester så tidligt som muligt efter høst, ved enten at strigle marken eller lave en meget øverlig harvning.

Det er uhyre vigtigt at sprede og fordele halm og avner jævnt på marken, således at der sikres en god omsætning, men også en god fordeling af næringsstofferne. Hvis der sættes for høj en stub ved høst, kan det give problemer med for eksempel hairpinning (halmrester der presses ned under udsæden), eller der kan opstå problemer med, at halmen vil slæbe ved den efterfølgende jordbearbejdning.

Organisk stof

Jo højere indhold af organisk materiale i jorden, jo bedre vandholdende evne, jo bedre bæreevne, større biologisk aktivitet, mindre erosion, bedre frugtbarhed, bedre næringsstofbalance og dermed et bedre grundlag for et godt udbytte.

Danske jorde mister i nogle tilfælde årligt mellem 0,5 – 1 ton kulstof pr. ha. Pløjefri dyrkning kan reducere eller formindske dette tab. Ved at holde det organiske materiale på, eller i nærheden af jordoverfladen, nedsættes omsætningen, og det vil øge jordens indhold af kulstof.

Halmnedmuldning har stor betydning for opbygning af jordens indhold af organisk stof, og forsøg har vist op til 12 – 30 procent stigning i jordens indhold af kulstof.

Sparring og rådgivning

Pløjefri dyrkning er ikke kun for landmænd med salgsafgrøder, også grovfoderproducenter går over til pløjefri dyrkning. Har du brug for sparring og rådgivning i forbindelse med pløjefri dyrkning så kontakt specialrådgiverne Lars B. Andreasen eller Dorthe Lisby.

Læs også