Myte #2 om pløjefri dyrkning: Pløjefri dyrkning giver dårlig økonomi

Der vil som udgangspunkt være mellem 200-300 kroner i besparelse pr. hektar ved at lægge om til pløjefri dyrkning. I nogle år vil der være markant større besparelser, hvis det for eksempel betyder forskellen på at kunne bjerge sine afgrøder eller ej. Det vurderer planteavlskonsulent og PløjefriRådgiver, Niels Holmgaard, Sagro.

Materialet er lavet i samarbejde mellem FRDK og Effektivt Landbrug.

Der går hårdnakkede rygter om, at pløjefri landmænd har en dårlig økonomi. Planterådgiver og PløjefriRådgiver Niels Holmgaard ved godt, hvor den myte kommer fra. 

- Tilbage for 20 år siden var der mange, der hovedkulds kastede sig ud i den pløjefri dyrkning uden at ændre deres sædskifte, og som brugte en tandharve med gåsefod. Det gik ikke godt, og de fik blandt andet store problemer med græsukrudt og en hård sål i jorden, fortæller han.

Men sådan er det ikke længere.

- Det er ikke på grund af det pløjefri system, man får en dårlig økonomi, men på grund af dårligt management. Det gælder også for landmand, der pløjer uden at kunne håndværket. Det er selvfølgelig en sum af mange forhold, men hvis man har styr på det pløjefri system, kan det give mange plusser, siger han. 

Niels Holmgaard er planteavlsrådgiver hos Sagro og specialiseret i pløjefri rådgivning som PløjefriRådgiver gennem FRDK. Han har derfor en del pløjefri kunder og oplever, at flere og flere dropper ploven. Særligt blandt de større brug. 

- Der er ingen, der er gået tilbage til ploven. Dog bruges ploven nogle steder før og efter frøgræs samt før kartofler, men der er også steder, hvor det fungerer fint uden plov, fortæller han. 

Sparer 200-300 kroner pr. hektar

Niels Holmgaard vurderer, at en gennemsnitlig pløjefri bedrift sparer mellem 200 og 300 kroner pr. hektar ved ikke at pløje, men han understreger, at det er meget individuelt fra bedrift til bedrift. 

- De fleste har fuldt udbytte, så de opnår en gevinst, og hvis man ikke kan det, så skal man søge rådgivning eller gå tilbage til det pløjede system, siger han. 

Besparelsen skyldes mindre brændstofforbrug og færre arbejdstimer. Med de nuværende brændstofpriser vil det være endnu mere. 

Der vil i de fleste tilfælde også være en besparelse på sliddele, men det afhænger af, hvor dybt der harves og i hvilken jord. 

- Mange harver alt for dybt, helt ned i 25 centimeters dybde, og det bliver også dyrt. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, men det er sjældent, og det koster både sliddele, brændstof og tid, siger han. 

Dieselforbrug sænket med 30 procent

En af de bedrifter, der har opnået besparelser med det pløjefri system, er planteavlsselskabet CS Agro i Herning, hvor Niels Holmgaard er rådgiver. 

Planteavlen drives i et kompagniskab mellem Sven Agergaard og Christian Vinther. De pensionerede ploven delvist for fem år siden. 

De driver 460 hektar med raps, melkartofler, byg, hvede, havre, rug og alm. rajgræs og oplever besparelser. Blandt andet på dieselolie. 

- I pløjet jord kunne vi kun så 25-30 hektar på en tankfuld, men i dag kan vi så cirka 45 hektar på en tankfuld, siger Christian Vinther. 

- Vi har indtil nu ikke haft så meget fokus på olieforbruget, men det har vi fået med de stigende priser, siger Sven Agergaard. 

Nogle år er det pløjefri afgørende

De 200 til 300 kroner redder ikke alt, som Niels Holmgaard udtrykker det. Men nogle år er det faktisk lige akkurat dét, systemet kan. 

Jorden er mere stabil i det pløjefri system, fordi den ikke vendes rundt af en plov. Det kan i nogle år betyde, at det er muligt at bjærge for eksempel majs, mens pløjende landmænd må give op, fordi jorden ikke kan bære oppe. 

- Hvis det er et spørgsmål om at få afgrøden hjem eller ej, så er der lige pludselig en stor gevinst. Med de nuværende kornpriser skal man ikke mangle mange ton, før det bliver en stor regning, siger Niels Holmgaard.

Rettidighed er værdifuldt

Selvom de helt store besparelser ligger i, om høsten lykkes eller ej, så følger der mange andre besparelser med det pløjefri system. Besparelser, der er svære at sætte kroner og ører på.

Niels Holmgaard nævner blandt andet rettidighed. For eksempel ved etablering af vårsæd. 

- Vi ved, at hvis vi kommer hen forbi midten af april med at etablere sin vårsæd, så koster det virkelig udbyttet, og i år, hvor vårsæden de fleste steder er sået tidligt, har vi set enormt store udbytter. Hvis bare en tredjedel af ens vårsæd er sået for sent, kan det betyde rigtig mange penge, siger Niels Holmgaard.

Han peger også på rettidig såning af raps om efteråret inden den 20. august, hvor tiden ofte er presset af høsten samtidig. 

Kvægbrug, der ikke kan efterårspløje deres majsmarker på grund af lovkrav til efterafgrøder frem til februar, får også en meget større kapacitet i foråret med harven fremfor ploven. 

Sparer tab

Sven Agergaard og Christian Vinther ser det på den måde, at de sparer tab. Blandt andet på grund af sandflugt. Det oplever de ikke længere.

- Hvis jeg kravler op på siloen i blæsevejr, så kan jeg se, at vores marker ikke længere fyger, siger Christian Vinther.

Det samme gør sig gældende for tørke. Efter de er stoppet med at pløje, er jorden blevet meget bedre til at holde på fugten og lider derfor ikke skade af tidlig vandmangel. 

Derudover er jorden også blevet bedre til at afdræne vandet, så der ikke opstår jorderosion. 

- Der er ikke længere noget, der tørrer, flyver eller skyller væk, siger Christian Vinther. 

Bedre udnyttelse af andre maskiner

I flere tilfælde vil man opnå en højere effektivitet på de andre maskiner, der skal i marken, udover harven, vurderer Niels Holmgaard. 

I nogle pløjede systemer oplever man i foråret, at såmaskinen må vente på ploven, fordi det tager længere tid at pløje. Det sker ikke i det pløjefri system, hvor harve og såmaskine arbejder med nogenlunde samme hastighed, og man kan køre med såmaskinen stort set lige efter harven.

I forhold til at snitte majs sker det ofte, at en finsnitter har en større kapacitet i en upløjet majsmark end en pløjet.

- I våde år er det ofte både nemmere og billigere at få snittet majs i pløjefri marker, siger rådgiveren.

Det samme gælder sprøjten. Her har de pløjefri landmænd ofte mere tid i marken på grund af den forbedrede bæreevne.

- De vil ofte få en bedre bekæmpelse, fordi de har mere tid til det, siger Niels Holmgaard. 

Tid er penge

Tid er en stor faktor på mange landbrug, hvor det måske kan være svært at skaffe arbejdskraft. 

- Hvis man er i knibe mandskabsmæssigt, så kan det være mange penge værd, at man øger maskinernes kapacitet, siger Niels Holmgaard. 

Hos CS Agro ville pløjning af samtlige hektar betyde en mand og en traktor mere og hele to plove. Sven Agergaard vurderer, at hvis der skulle pløjes, så ville det også kræve en ekstra mand ansat i sæsonen.

I dag kan de så tre hektar i timen, og efter ploven var det svært at nå to. 

- Og det er svært at finde folk, der vil arbejde i sæson, og det tager lang tid at lære elever op i at pløje, siger han. 

Kræver dygtige folk

Siden omlægningen til pløjefri dyrkning avler CS Agro det samme som før, og der er en tendens til stigende udbytter. 

- Vi oplever en besparelse, men det kræver dygtighed og folk, der er opmærksomme på, hvad der sker i marken, og som interesserer sig for det. Hvis man ikke har det, så kan det gå galt, siger Sven Agergaard, der husker tilbage til dengang, han sprang ud i det og troede, at det da bare var let og fortsatte med hvede efter hvede. 

- Det gik helt galt med ukrudt, fortæller han. 

Både han og Christian Vinther har desuden gavn af at have deres rådgiver med på sidelinjen.  

- Det er også vigtigt at have en god sparring med sin rådgiver, siger han.

Læs også