Stenagergaard minimerer gødningsindkøb med avl af ærter

Høje gødningspriser og et ønske om dansk avlet protein i stedet for import af soja er blandt årsagerne til, at I/S Stenagergaard Markbrug ved Gelsted tager markærter ind i sædskiftet.

- De høje gødningspriser har gjort, at vi er slået ind på ærter, der selv sørger for kvælstof. Samtidig er ærter en god forfrugt til hvede og dermed optimal i sædskiftet, siger Hans Boesen, der sammen med Ole Sloth Nielsen driver I/S Stenagergaard Markbrug. De driver 400 hektar konventionelt markbrug og 170 hektar økologisk markbrug. Økologien har været en del af deres bedrift gennem fem år. Jordtypen byder på lidt af hvert og svinger fra JB 3 til JB 9.

- Vi kan godt huske høsten i 1987, hvor det mange steder gik helt galt med ærter, men det var et helt specielt og regnfuldt år, og sorterne i dag har en bedre stængelstyrke og er gode til at »hænge i net« med hinanden. Som situationen er lige nu, synes vi, det er interessant at tage ærterne med igen.

I sæson 2022 var der 45 hektar med konventionelle ærter, og til høst 2023 er der planlagt 40 hektar, også i det konventionelle.

- I år høstede vi 4.800 kg pr. hektar renset, og det var vi godt tilfredse med, siger Hans Boesen, der finder det spændende at have både økologisk og konventionelt drevet markbrug – og tage det bedste fra begge systemer.

- Vi har stort fokus på at arbejde på naturens præmisser i begge systemer, understreger han.

Alsidig virksomhed

Samarbejdet mellem de to landmænd foregår ved, at aktiverne ejes af selskabet, hvor de hver især har 50 procent.

Hver deres jord udlejer de til selskabet, som ejer maskinerne, og alt hvad der høstes. Det gælder også svineproduktionen, hvor selskabet køber 32.000 syv-kilograms grise på årsbasis og feder de 12.000. Resten feder Ole Sloth Nielsen.

- Vi synes, det er en god måde, og det fungerer rigtigt fint for os, siger Hans Boesen, der står for planteavlen og klimastalden, mens Ole Sloth Nielsen står for slagtesvinene og administrationen. Han har desuden et bogføringsfirma med to ansatte. I I/S’et er der fire ansatte i stalden, som også passer slagtesvinene hos Ole Sloth Nielsen, en traktorfører, en lastbilchauffør til svine- og fodertransport samt ekstra hjælp i marken i højsæson.

- Alt i alt har vi en alsidig virksomhed med mange aktiviteter, siger Hans Boesen, der sammen med Ole Sloth Hansen stiftede selskabet for 30 år siden, efter de havde lært hinanden at kende på landbrugsskolen.

Øget interesse for bælgsæd

Stenagergaard samarbejder med Danish Agro, hvor deres samarbejdspartner er markedschef Michael Lorentzen fra Danish Agro i Skamby.

- Vi vil gerne dyrke frøgræs, og vi har ikke nok korn til grisene. Vi køber svinefoder hos Danish Agro, og vi designer selv vores blandinger, som de så producerer. Vi har grise på syv lokaliteter, og vi henter selv foderet, siger Hans Boesen, der er glad for samarbejdet.

Det samme er Michael Lorentzen, der finder det spændende at samarbejde med et landbrug, der søger nye muligheder og udvikler deres egen måde at gøre tingene på.

- I en tid med stigende gødningspriser er det fornuftigt at øge arealet med bælgsæd, og vi oplever lige nu en stigende interesse for både ærter og hestebønner, siger Michael Lorentzen og tilføjer, at Danish Agro tegner kontrakter på ærter til brug i produktionen af slagtekyllingefoder.

På Stenagergaard fylder hestebønnerne også godt i sædskiftet i det økologiske markbrug, hvor de udgør cirka en fjerdedel af arealet.

Greenway er det nye valg

Mens der har været dyrket hestebønner i det økologiske sædskifte i nogle år, kaster de to landmænd sig nu over ærterne i det konventionelle markbrug og giver dem »et skud mere«, som Hans Boesen udtrykker det.

Sidste år havde de en god avl af den anerkendte sort, Ingrid, og 2023 planlægges med Greenway, der er en nyere og højere ydende sort.

Det er Nordic Seed, der har forædlet sorten, og herfra siger agronom Vibeke Fabricius, at der er tale om den højstydende sort på markedet med et forholdstal på i gennemsnit 107 i de sidste fire års Landsforsøg med en meget høj stabilitet.

Greenway har en lav modtagelighed for ærteskimmel, en god afgrødehøjde ved høst og et lavt indhold at trypsininhibitorer. Det er en grøn ært i modsætning til Ingrid, som er en gul ært, men det lave indhold af trypsininhibitorer er afgørende i forhold til en god foderværdi.

- Vi kom godt i gang med ærter her i 2022, og vi ser frem til at køre videre med ærter. Også selv om det er en afgrøde der kræver, at man på en travl høstdag er villig til at flytte mejetærskeren her og nu. Ærterne skal høstes, når solen skinner, og det er vigtigt at være der på det rette tidspunkt, siger Hans Boesen.