Fem private planteavlsrådgivere på Sjælland genoptog for nylig en fælles planteavlsdag, der samlede 160 planteavlere.
Plantefagligt Forum – med de fem rådgivningshuse AgriAdvice, BJ-Agro, HN-Agro, Albrecht Agro og AgroPro Danmark – genoptog for nylig tidligere års planteavlsdag, og det blev et tilløbsstykke med hele 160 planteavlere på hotel Comwell i Roskilde.
De fremmødte fik en række gode råd og inspiration med hjem. Og helt klare budskaber til en forskellige faktorer fra blandt andre planteavlsrådgiver Hans Jørgen Bak fra AgriAdvice.
Han fastslog blandt andet, at stadie 65 er det vigtigste behandlingstidspunkt i vinterraps. Det er et lige-før-fuld-blomstrings-stadie i rapsen, og her skal altid foretages en svampebehandling.
- Det er ufatteligt vigtigt at svampebehandle tidligere, end vi har været vant til. Svampesprøjtninger i raps har hidtil mest været styret af insektangreb fra glimmerbøsser og snudebiller – ikke mindst i det tørre forår i 2022. Men det er forkert.
Erfaringer fra 2022
I sin gennemgang af erfaringerne fra det forgangne 2022-vækstår havde Hans Jørgen Bak valgt tre konklusioner.
- For det første skal T1-svampesprøjtningen i vinterhvede fastholdes, fastslog han.
Nok giver den måske kun et meget lille nettomerudbytte – om noget overhovedet. Men den er en forsikring af den tidlige afgrøde, og man får kontrol om smittetrykket fra starten af vækstsæsonen.
For det andet konkluderede Hans Jørgen Bak, at vinterraps også i 2022 har kvitteret for en intensiv strategi.
- En standfast afgrøde med et tykt frølag – som man får i en velbehandlet afgrøde – er afgørende for en god høstkapacitet, der ofte bliver vægtet for lidt.
- Og så lærte vi at få respekt for bladribbesnudebillers flyvetid i 2022. De kom som en overraskelse for mange.
Vårbyg og droner
Den tredje konklusion fra 2022-sæsonen var, at vårbyg ikke bare er en nem og billig afgrøde.
- Stråstivhed skal stimuleres i T1- og T2-sprøjtninger, der også sikre tidlig beskyttelse mod årets sygdomme.
Vigtigste sprøjtning i vårbyg er dog T2-sprøjtningen i stadie 37-49, som er en relativ fleksibel sprøjtning ofte styret af den afsluttende vækstregulering, der i sig selv er vigtig mod stress i afgrøden.
- Tre sprøjtninger i vårbyg kan sikre udbytte og kvalitet. Og det betaler sig med de priser, der stadig er udsigt til i 2023, påpegede Hans Jørgen Bak.
Planteavlsrådgiver Lars Albrecht fra Albrecht Agro har samlet stor erfaring med brug af droner til overflyvninger af marker – ikke kun til dannelse af tildelingskort til spotsprøjtning.
- Man får faktisk mange nye oplysninger om sine marker fra måske tre overflyninger på en sæson – noget man ikke kan se fra jorden, fastslog han.
Biostimulanter
Vagn Lundsteen fra AgroPro ser gerne flere forsøg med de nye biostimulanter både fra firmaerne og fra konsulenter.
- Faktisk er adskillige firmaer begyndt blandt andet at producere bakterier, der sprøjtes ud på afgrødens blade, og som kan efterligne den kvælstofbindende proces, som bælgplanternes kvælstoffikserende bakterier laver. Derved henter de udsprøjtede bakterier kvælstof ned fra atmosfæren og bindes via bladene.
- I gennemsnit kan afgrøden derved optage 40 kg kvælstof, der ligger ud over den kvælstofkvote, som man i forvejen har. I visse forsøg kom optagelsen endda over 75 kg kvælstof – ikke uvæsentligt i en tid med dyr gødning.
Vagn Lundsteen har hidtil været skeptisk overfor biostimulanter, men ser nu et betydeligt større potentiale i disse naturlige midler, understregede han på planteavlsdagen, hvor der også var indlæg om præcisionslandbrug, faunaphotronics, udbytteoptimeringsnetværket YEN og Ingleby Farms.