Tidlig såning øger udbyttet
Foråret lurer lige rundt om hjørnet, og lige om lidt er det tid til at køre i marken og få sået. Det er nu, man skal huske at gøre tingene ordentligt, da det giver det bedste resultat.
Uagtet at vi gerne vil have en tidlig såning, så nytter det ikke noget at så før end jorden er tjenlig, og der kan laves et godt såbed uden, at man skader jorden i dybden eller får pakket eventuel våd lerjord sammen. Dårlig jordstruktur er nemlig fjende nummer et i jagten på tidlig såning. Fotos: Velas
Af Peter Mejnertsen, økologichef i Velas
Oven på vinterens snak om en kommende CO2-afgift, fire procent ikke-produktive arealer, markkrat og småbiotoper bliver det skønt at holde fokus på det, som det hele handler om, nemlig at få sine afgrøder godt i jorden.
Så tidligt hvis det er muligt
Sidste års økologiske landsforsøg har understreget, hvor vigtigt det er at få sået tidligt. Særligt havre kvitterer med et højt udbytte ved tidlig såning. Således viste forsøgene, at udbyttet falder med 0,9 hkg pr. dag, såningen udsættes efter den første egnede sådag. Det svarer til, at man mister 2.000 til 5.000 kroner i en havremark, hvis såningen udsættes to til fire uger.
Vårhvede er mange steder sået i efteråret, men det går tit ud over proteinindholdet. Desværre er bygfluens larve et stigende problem ved vårhvede sået om foråret. Skal man gøre lidt for at begrænse problemet, skal man så tidligt, da ældre planter er sværere at lægge æg i end unge planter. Vårhvede sået i foråret skal man helt have sået inden den 25. marts af hensyn til bygfluer.
Hestebønner og ærter vil vi også gerne have sået tidligt, så de er så langt fremme som muligt, inden der kommer en eventuel tør periode. Det er altafgørende for udbyttet, at de ikke mangler vand under blomstringen. Endvidere bliver »store« planter heller ikke lige så hårdt ramt, som små planter, hvis der kommer mange bladlus.
Vårbyg og lupin skal man gemme til sidst, da de bedre klarer en lidt senere såning. Faktisk skal man ikke så lupinerne, før end jordtemperaturen er over fire grader.
Uagtet at vi gerne vil have en tidlig såning, så nytter det ikke noget, at så før end jorden er tjenlig, og der kan laves et godt såbed uden, at man skader jorden i dybden eller får pakket eventuel våd lerjord sammen. Dårlig jordstruktur er nemlig fjende nummer et i jagten på tidlig såning.
Kom i gang med gradueret såning
Hvis man ikke allerede bruger gradueret såning, vil det være en god ide at begynde inatteressere sig for det. Ikke mindst fordi mange landmænd og maskinstationer allerede har udstyr egnet til præcisionsjordbrug eller kan opgradere deres maskiner for et mindre beløb.
Inden for økologi er det helt oplagt at graduere sin udsæd. Af fordele kan nævnes mindre lejesæd i lavninger og kiler, bedre fremspiring på blandt andet bakketoppe eller i lerpletter og dermed bedre dækning mod ukrudt. Men også genkendelse af ukrudt og her helt særligt rodukrudt er et vigtigt udviklingsområde, der kan være med til at hæve udbyttet. Lige rundt om hjørnet venter også noget med gødning i form af efterafgrøder, kløver og tildeling af gødning.
