Gyldensteen fremviste pløjefri mark

Gyldensteen Gods har lagt om til pløjefri dyrkning for at genopbygge jorden, som gennem mange år har været udpint. Godset var værter for arrangementet Åben Pløjefri Mark den 4. maj.

Meningsudvekslingerne var mange, da der blev holdt Åben Pløjefri Mark på Gyldensteen den 4. maj. Her ses fra venstre konsulent hos Forening for reduceret jordbearbejdning, Søren Søndergaard, formand for foreningen Henrik Terp, driftsleder på Gyldensteen, Andreas Larsen og planteavlskonsulent fra Patriotisk Selskab, Kasper Kjær Olsen. Når man stopper med at pløje, fremhæver fortalerne for pløjefri dyrkning, at jorden får en anden og bedre krummestruktur, som gør jorden mere dyrkningssikker. Forsøg med direkte såning har givet en særlig sidegevinst på Gyldensteen, for det har vist sig, at de gamle stubbe er et effektivt værn mod gæs, som sandsynligvis ikke kan lide at sidde i stubben, fordi den stikker. Gyldensteen Gods.

Forleden bød Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning (FRDK) til Åben Pløjefri Mark på Gyldensteen Gods.

Gyldensteen Gods har lagt om til pløjefri fra 2021 efter, at det er besluttet at stoppe med den løgproduktion, der gennem mange år har været dominerende på godsets jorde.

- Vi begyndte lige så stille tilbage i 2014, fortalte driftsleder Andreas Larsen til de 27 fremmødte. I 2021 pløjede vi slet ikke. I år har vi dog pløjet 60 hektar.

Væselhale holder på ploven

Andreas Larsen begrundede behovet for stadig at have ploven i maskinhuset med problemer med væselhale.

- Vi havde en del væselhale i en mark, og det skulle pløjes ned, da vi dyrker frøgræs. Vi er nødt til at have styr på græsukrudtet, påpegede Andreas Larsen, der har brugt nogle år på at blive overbevist om, at pløjefri dyrkning og conservation agriculture er en mulig dyrkningsform på Gyldensteens jorde.

Overbevist af forsøg i løgmark

- Frants (Bernstorff-Gyldensteen, godsejer, red.) og jeg har talt om det længe, men jeg har holdt igen. Vores løgproduktion, synes jeg ikke, har været forenelig med opgaven.

Et forsøg i en løgmark, hvor den ene halvdel var pløjet og den anden kun harvet, gjorde dog udslaget.

- De pløjefrit etablerede løg stod markant bedre. En af grundene var, at der lå stubrester og andet plantemateriale tilbage på jorden, og det var med til at holde på både jord og de lette løgfrø, fortalte driftslederen.

Godsets jorder er lette JB1-, JB2- og JB3-jorder, og sandfygning var i plovens tid et stort problem. Det er fortid nu med indførslen af det pløjefri system.

 

 

Kigger mod conservation agriculture

I år har godset lavet forsøg med at så direkte. På to marker lige ved siden af hinanden med samme jordtype er der anlagt en afprøvning på 30 hektar, hvor der er sået direkte i en rajgræsstub med en Multiva skiveskærssåmaskine. Den anden mark er harvet tre gange med tallerkenharve og sået med egen såmaskine.

- Det er en anden fremtid, vi møder nu, hvor vi ikke har løgene længere. Vi får mere tid, samtidig med, at vi bliver færre ansatte, så vi håber det bliver en succes og forventer en besparelse på både energi og sprøjtemidler, lød det fra Andreas Larsen.

Han er spændt på, om det er muligt at gå hele vejen til CA-systemet.

- Vi kan allerede nu se, at jorden forandrer sig. Vi har ikke tidligere set regnorme i jorden. Nu går vi bare ud med et spadestik, og så vrimler det op.

På vej mod mere stabile jorder

Planteavlskonsulent Kasper Kjær Olsen, Patriotisk Selskab, pegede på en række fordele ved at gå over til det pløjefri dyrkningssystem.

- Det er ikke så svært. Det er et spørgsmål om at turde, indledte han, men understregede, at det er nødvendigt at se på den enkelte for at finde frem til, hvor meget der skal til, for at gøre jorden klar til såning.

- Jeg vil anbefale, at I prøver af med de maskiner, I har i forvejen. Og måske skal I over jorden to gange for at få nok muld.

- Kernen skal ligge godt på en fast bund med løs jord over og ikke i et vådt såbed, fastslog han.

God meningsudveksling

Anbefalingerne gik også på harvetænder, halm og sædskifte, og dialogen mellem de fremmødte gik frem og tilbage med spørgsmål og meningsudvekslinger.

Alle med erfaring fra pløjefri dyrkning var dog enige om, at man ved at droppe ploven, bevarer regnormenes gange og undgår komprimering af jorden og derved opnår en række fordele som bedre jordstruktur, hvor jorden nemmere både holder på vandet og afdræner bedre, undgår sandflugt og får i det hele taget bare en mere robust jord med en høj dyrkningsstabilitet, som står imod de vejr- og vindforhold, der kommer.

 

Første gode erfaring

Og driftsleder Andreas Larsen har allerede oplevet, hvad det betyder, at jorden er blevet mere robust.

- Vi havde sået vores egen harvede mark og naboens pløjede mark med vårbyg med græsudlæg, og så kom der 20 centimeter sne. Den pløjede mark klaskede sammen og blev hård som beton, og måtte i sidste ende sås om. Vores mark kom rigtig fint, fortalte han.

Udbytterne kan stige på sigt

Den sunde, dyrkningssikre jord giver, ifølge konsulenterne, gode chancer for at hæve udbytterne i de år, hvor vejret viser sig fra den mest udfordrende side med enten tørke eller oversvømmelse.

- De gennemsnitlige udbytter vil muligvis stige på grund af en højere dyrkningsstabilitet i dårlige år, lød det fra planteavlskonsulenten.

Oveni skal man så lægge de store besparelser, der er ved at harve fremfor at pløje.

- Ploven er rigtig dyr at køre med, og vi kan nå to til tre gange så stort et areal med harven, sagde Andreas Larsen, der dog endnu ikke har set de store forandringer på udbyttet.

- Vi har været i gang i for kort tid endnu, sagde driftslederen.

Gyldensteen Gods

Beliggende ud til Storebælt øst for Bogense

Ejet af Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen

Dyrker skovbrug, landbrug og naturpleje

595 hektar planteavl

  • Frøgræs – rajgræs, rødsvingel og strandsvingel
  • Vårbyg
  • Hvede
  • Rug
  • Raps

Pløjefrit siden 2021

Læs også