Gødskning efter gyllebeholderens eller rapsens behov
Da vi jo inden længe skal til at etablere den nye vinterraps, satte planteavlskonsulent Kirsten Larsen fokus på gødskning af vinterraps i efteråret, hvor gødningstildelingen skal overvejes.
- Man kan sige, at der er to indfaldsvinkler. Den ene er, at man kan gøde efter rapsens behov, men man kan også gøde efter gyllebeholderens behov, lød det fra konsulenten, der dog startede med anbefalingerne efter rapsens gødningsbehov.
- Det vi gerne vil med gødning – og i det hele taget med plantetal, såtidspunkt og sådan nogle ting, det er, at vi gerne vil sikre en rapsplante, der har en passende størrelse ved overvintring. Vi skal have en plante, hvor vækstpunktet er nede ved jorden, otte blade, otte millimeter rodhals og otte centimeter pælerod. Så har vi en plante, der er klar til overvintring.
Ifølge Kirsten Larsen har rapsen behov for 30-60 kg N i efteråret for at få den rette størrelse, og hun påpegede, at man ønsker en tildeling af kvælstof ved såning, der sikrer, at rapsen kommer hurtigt fra start, så den kan konkurrere mod rapsjordlopper og ukrudt, men også mod snegle, selvom vi lægger sneglegift ud.
- Det gælder uanset, om man sår tidligt eller sent, så er det vigtigt, at rapsen får noget at starte på, men det er endnu vigtigere, hvis man sår sent – omkring 1. september, at den virkelig får noget at starte på, for der har den lige pludselig ikke så lang vækstsæson, jorden er koldere, så den skal virkelig sparkes i gang der, for at den når den rette størrelse.
To skrøner
Kirsten Larsen påpegede, at der er nogen, der siger, at vinterrapsen bare skal have så meget gylle som overhovedet muligt i efteråret. 35-40 ton slagtesvinegylle - 100-120 kg kvælstof, men det er, ifølge konsulenten, en skrøne.
- Det er i hvert fald så for, at man opfylder gyllebeholderens behov. Det er rigtigt nok forstået, at en kraftig rapsplante sået tidligt i sæsonen kan optage de her 80-100 kg N, men det har den slet ikke brug for. Der er risiko for kvælstofudvaskning og dermed en risiko for en dårlig udnyttelse af kvælstof, og der er også risiko for, at planterne bliver for store og risiko for gråskimmel. Så pas på med det.
En anden skrøne er, at jo senere man sår, jo mere kvælstof skal den have, for nu skal vi bare hjælpe rapsen i gang.
- Det er heller ikke rigtigt. Ingen tvivl om at sår man sent, så skal man sørge for, at der er noget let tilgængeligt kvælstof at starte på. Men en lille plante i efteråret kan ikke optage mere end 50 kg N, så den skal egentlig ikke have mere end 50 kg N samlet set, og den skal helt sikkert også have det ved starten, så den kommer i gang, lød anbefalingen fra Kirsten Larsen.