250 mødtes til marktræf i Nr. Søby

Bitterstof i rapsforædlingen

Rapsjordlopper er tit et problem - særligt hvis man får sået lidt sent, kan man risikere at skulle behandle flere gange med Lamdex, og ifølge Anders Østergaard Sigersted fører det alligevel ikke altid til de bedste rapsmarker i sidste ende. Endvidere tyder det ifølge konsulentens ord heller ikke på, at Lamdex er en del af fremtidens værktøjskasse.

- Hvis vi er heldige, så har vi måske 2024 med, men så ved vi ikke, om vi derefter er købt eller solgt på det. Vi kan godt indstille os på, at de her pyrethroider de forsvinder med tiden i Danmark og særligt, når vi kigger i hele Europa, er man ikke interesseret i at holde dem (pyrethroiderne, red.).

Til gengæld kunne Anders Østergaard Sigersted fortælle, at tyskerne ikke har det samme forædlingsprogram som i Danmark, og at han forleden har været nede at se nogle rapssorter, som tyskerne har forædlet mod rapsjordlopper.

- Det KWS har indarbejdet er et bitterstof i planten, som rapsjordlopperne ikke kan lide at gnave i. Når først de smager den her KWS-sort, så springer de fra igen. Det de siger er, at de kan se nogle tydelige forskelle. Så det er sådan noget forædlingsarbejde, der langt hen ad vejen, skal redde os på sigt, lød vurderingen fra konsulenten, der fortsatte:

- Hvis ikke man skal være ligesom FRDK, der sår kinakål ud til at aflede rapsjordlopperne, så kan man sige, at det er en del af løsningen det her.

Anders Sigersted kunne endvidere fortælle, at der også arbejdes i rapssorter, som blomstrer tidligere af, så man undgår nogle af de andre skadedyr, der er udfordringer med.

- Så der er lidt nyheder på den front, men vi har ikke hørt så meget om det i Danmark endnu, men jeg tænker da, at det kommer.

Spørgsmålet lød straks efter, om det omtalte bitterstof også kan jage svaner og gæs væk.

Anders Sigersted grinede og påpegede, at spørgsmålet var stillet før. Konsulentens svar var desværre ikke positivt, idet teorien er, at fuglene ikke har smagsløg på samme måde.

Gødskning efter gyllebeholderens eller rapsens behov

Da vi jo inden længe skal til at etablere den nye vinterraps, satte planteavlskonsulent Kirsten Larsen fokus på gødskning af vinterraps i efteråret, hvor gødningstildelingen skal overvejes.

- Man kan sige, at der er to indfaldsvinkler. Den ene er, at man kan gøde efter rapsens behov, men man kan også gøde efter gyllebeholderens behov, lød det fra konsulenten, der dog startede med anbefalingerne efter rapsens gødningsbehov.

- Det vi gerne vil med gødning – og i det hele taget med plantetal, såtidspunkt og sådan nogle ting, det er, at vi gerne vil sikre en rapsplante, der har en passende størrelse ved overvintring. Vi skal have en plante, hvor vækstpunktet er nede ved jorden, otte blade, otte millimeter rodhals og otte centimeter pælerod. Så har vi en plante, der er klar til overvintring.

Ifølge Kirsten Larsen har rapsen behov for 30-60 kg N i efteråret for at få den rette størrelse, og hun påpegede, at man ønsker en tildeling af kvælstof ved såning, der sikrer, at rapsen kommer hurtigt fra start, så den kan konkurrere mod rapsjordlopper og ukrudt, men også mod snegle, selvom vi lægger sneglegift ud.

- Det gælder uanset, om man sår tidligt eller sent, så er det vigtigt, at rapsen får noget at starte på, men det er endnu vigtigere, hvis man sår sent – omkring 1. september, at den virkelig får noget at starte på, for der har den lige pludselig ikke så lang vækstsæson, jorden er koldere, så den skal virkelig sparkes i gang der, for at den når den rette størrelse.

To skrøner

Kirsten Larsen påpegede, at der er nogen, der siger, at vinterrapsen bare skal have så meget gylle som overhovedet muligt i efteråret. 35-40 ton slagtesvinegylle - 100-120 kg kvælstof, men det er, ifølge konsulenten, en skrøne.

- Det er i hvert fald så for, at man opfylder gyllebeholderens behov. Det er rigtigt nok forstået, at en kraftig rapsplante sået tidligt i sæsonen kan optage de her 80-100 kg N, men det har den slet ikke brug for. Der er risiko for kvælstofudvaskning og dermed en risiko for en dårlig udnyttelse af kvælstof, og der er også risiko for, at planterne bliver for store og risiko for gråskimmel. Så pas på med det.

En anden skrøne er, at jo senere man sår, jo mere kvælstof skal den have, for nu skal vi bare hjælpe rapsen i gang.

- Det er heller ikke rigtigt. Ingen tvivl om at sår man sent, så skal man sørge for, at der er noget let tilgængeligt kvælstof at starte på. Men en lille plante i efteråret kan ikke optage mere end 50 kg N, så den skal egentlig ikke have mere end 50 kg N samlet set, og den skal helt sikkert også have det ved starten, så den kommer i gang, lød anbefalingen fra Kirsten Larsen.

Dette års issue

- I har alle set de her pletter ude i jeres mark.

Planteavlskonsulent Lenette Broksø Iversen holdt et par blade op fra en hvedeplante, hvor man tydeligt så de nævnte pletter.

- Så går man og tænker: er det gulrust, er det brunrust eller er det DTR. Det er ingen af delene. Det er fysiologiske pletter, påpegede konsulenten, der kaldte fænomenet for dette års issue.

- For to år siden havde vi jo sorte aks. I år ser vi så rigtig meget af det her.

Det er ifølge Lenette Broksø Iversen rigtig meget i sorten KWS Exstase, at pletterne ses i.

Bakterier henter kvælstof til planterne

Henrik Ryberg fra Syngenta og Gitte Skovgaard fra Corteva kunne næsten i fællesskab fortælle om mulighederne i biostimulanter – levende bakterier, som hjælper afgrøderne med at optage yderligere kvælstof fra atmosfæren.

Corteva er fremme med det biologiske middel BlueN, mens Syngenta er ude med de kvælstoffikserende bakterier Vixeran og Nutribio N.

- Bakterien trænger via bladene ind i planten, hvor den koloniserer planten og følger med ud i nytilvækst og nye blade. Fire-seks uger efter, at den er påført afgrøden, er der fuld aktivitet, fortalte Gitte Skovgaard, der forklarede nærmere, hvordan frit kvælstof fra luften omdannes til ammonium inde i planten og på den måde supplerer kvælstofforsyningen i planten.

Produkterne fra såvel Syngenta som Corteva er godkendt til både konventionel som økologisk produktion, og Gitte Skovgaard påpegede, at produkterne taler ind i klima og CO2-regnskab, idet de bidrager med kvælstof udenfor kvoten.

Ifølge Henrik Ryberg er anbefalingen ud fra forsøg i 2022, at man kan forvente omkring 30 kg i kvælstof optag ved behandling med et af produkterne fra Syngenta.

Også Henrik Ryberg mindede om, at biostimulanterne ikke ligger inde i kvote-systemet.

- I virkeligheden kan man jo vælge at sige, at de her 30 kg kan man lægge ind i kvoten eller lægge dem på toppen af kvoten. Det er jo frit for enhver, hvordan man ønsker at gøre det her. Da den er godkendt under gødningsforordningen, er den tilladt at bruge i hvilken som helst afgrøde, man måtte ønske.

- Hvad koster det, lød spørgsmålet slutteligt fra en af de fremmødte planteavlere.

- Det koster fra cirka 200 til en lille 300 krone pr. hektar, lød svaret fra Henrik Ryberg.

Nyt alternativ til fangbakker på vej

Jens-Richardt Thyssen fra Bayer fortalte om et nyt alternativ til de almindeligt brugte gule runde fangbakker til overvågning af skadedyr som rapsjordlopper, glimmerbøsser og snudebiller.

MagicScout kan registrere de skadedyr, der lander i fangbakken, der er monteret med et kamera, der kan registrere hvilken type skadedyr, der er landet i bakken. En app sender hver fjerde time til mobiltelefonen, hvor den fortæller, om der er skadedyr i rapsen og hvor mange. Med solceller kører værktøjet helt af sig selv, når først der er fyldt vand i fangbakken.

- Det er en ny mulighed, som vi udvikler på, fortalte Jens-Richardt Thyssen om løsningen, der endnu ikke kan købes i Danmark, men kan tilgås i Tyskland for 750-1.100 kroner.