Sagen om de frostskadede roer: Kunne pløjefri dyrkning have reddet optagningen af de sidste roemarker?

Ifølge FRDK burde flere roedyrkere ikke have været bremset af vandlidende marker, hvor optagningen måtte stoppe på grund af al for våde marker til færdsel med de tunge roeoptagere. - Jeg vurderer, at det lykkedes for mig at tage roerne op, fordi jeg ikke har pløjet, siger Christian Wibholm, Stubbekøbing.

I efteråret måtte en hel del sukkerroedyrkere opgive at fortsætte med optagningen, da jorden blev så fedtet og vandmættet, at den ikke kunne bære de tonstunge optagere. Fotos: Jørgen P. Jensen
I efteråret måtte en hel del sukkerroedyrkere opgive at fortsætte med optagningen, da jorden blev så fedtet og vandmættet, at den ikke kunne bære de tonstunge optagere. Fotos: Jørgen P. Jensen
Jørgen P. Jensen jpj@effektivtlandbrug.dk
jpj@effektivtlandbrug.dk Læs mere om Jørgen P. Jensen

Små 30 timer.

Så hurtigt gik det, da Christian Wibholm tog sine sidste 70 hektar roer op i slutningen af november. Og han fik alle sine sukkerroer op trods meget våde marker.

Roeoptageren kunne nemlig køre på hans marker, som er stabile og faste. Optageren havde ellers givet op hos andre avlere, der havde pløjet deres marker.

Vil du læse mere?

Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.

Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.

Men du kan prøve et digitalt abonnement i 10 uger for 10 kroner om ugen.

Prøv os for 10 kr. om ugen

Læs mere om Pløjefri dyrkning

Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Læs mere her

Læs også