Drænrørene står klar foran Wavins fabrik i Hammel, hvor salgschefen krydser fingre for mere tørvejr, så nogle af dem kan komme i jorden inden forårssåningen.
Drænrørene står klar på rad og række på pladsen i østjyske Hammel.
- Vi får travlt i år, forudser Troels Krogh, der er salgschef hos Nordisk Wavin, der fra hovedkontoret og fabrikken i Hammel forsyner det skandinaviske marked med blandt andet drænrør.
En rekordvåd vinter kalder på drænrør i lange baner, men indtil videre må Troels Krogh finde sig i, at rørene hober sig op på pladsen uden for fabrikken. Da avisen kigger forbi, er det nemlig de færreste marker, der kan holde entreprenørernes maskiner oppe.
- Der er stadig alt for vådt rundt omkring, og jeg tror, mange får svært ved at nå at få lagt nye dræn, inden forårssåningen, konstaterer salgschefen, der allerede i efteråret kunne mærke, at vejret fik markedet til at røre på sig.
- Vi er altid i tæt dialog med drænentreprenørerne, og efter den ekstremt tørre juni måned sidste år lød meldingen, at høsten formentlig var brændt af. Men så kom vandet, og vi endte med at sælge meget i løbet af efteråret, fortæller Troels Krogh.
- I år er vi også kommet godt fra start i forhold til salg af drænrør. Man kan jo se den åbenlyse årsag på markerne rundtomkring, hvor der står vand alle steder, men den effektive landmand ved også i forvejen, at det er nødvendigt at dræne for at få mest muligt ud af sin jord, fastslår han.
Over og under jorden
Nordisk Wavin har haft til huse i Hammel siden 1957 og er gennem årene vokset til at huse omkring 300 medarbejdere og fire fabrikker på matriklen på Wavinvej, der udover drænrør blandt andet producerer plastrør, fittings, tanke, brønde, gulvvarmesystemer og fjernvarmeunits. I 2022 rundede virksomheden en omsætning på 1 milliard kroner.
Forretningen er delt op i to dele, der hver står for cirka halvdelen af omsætningen: VVS og VA – eller »over jorden« og »under jorden«, som Troels Krogh forklarer det.
Markdræn udgør i runde tal omkring 10 procent af omsætningen »under jorden«, og Wavin har sat sig på store dele af markedet for pvc-dræn.
Buede profiler
Ifølge Troels Krogh er der én væsentlig årsag til, at flere af de store drænentreprenører foretrækker Wavins rør: de buede profiler frem for konkurrenternes kantede.
- Når vi er ude i de store projekter med drænplove, der kører med 250 eller 150 meter lange drænrør, skal rørene kunne klare en del, og det jeg får at vide, er at drænentreprenørerne har brug for rør, der kan holde til, at man kommer til at træde på dem, hvis man får brug for at hoppe ned i renden, fortæller salgschefen.
- Her gør det en kæmpe forskel, at der ikke er nogle skarpe kanter på vores rør. For mens de kantede rør revner, popper de buede profiler op igen, hvis de har fået et tryk. Og det har man altså også lagt mærke til ude i marken, forklarer Troels Krogh, der desuden lægger stor værdi, at Wavins drænrør bliver lavet af jomfrueligt pvc.
- Vi ved lige præcis, hvad rørene består af. Den sikkerhed har man ikke, hvis man bruger genanvendte materialer.
Filtergrus er nummer ét
Hvilke typer drænrør, der skal vælges, afhænger ifølge Troels Krogh i høj grad om religion. Han ser dog kun to reelle opskrifter på effektive dræn:
- Drænrør med vasket filtergrus ovenpå er den optimale løsning, mens drænrør med kunststoffilter også er gode i særlige områder – primært på Lolland og Falster, fortæller han.
Løsninger med halm i stedet for filtergrus brænder hurtigt sammen, mens flis kun er marginalt bedre end halm, vurderer salgschefen, der heller ikke er den store fortaler for kokosfilter.
- Kokosfiltre kan egentlig fungere fint, men problemet med dem er, at fuglene godt kan lide at bruge dem til at bygge rede af, fortæller han.
Wavin har også før forsøgt sig med filtre af genbrugstæpper. Det blev dog forholdsvis hurtigt indstillet.
- Her er problemet, at man ikke helt ved, hvilke materialer, man har med at gøre, og det viste sig, at de slammede alt for hurtigt til. Derfor er det ikke længere en løsning, vi fører, forklarer han.
Tæt dialog
Så med masser af rør, der ligger klar til at forlade fabrikken, håber Troels Krogh på tørvejr, så en del af dem kan komme i jorden i løbet af foråret, inden den helt store efterspørgsel på drænrør til marken formentlig kommer hen over sommeren.
- For at være på forkant er vi altid i tæt dialog med drænentreprenører og forhandlere. Vi er allerede nu ude at spørge, hvad de har af projekter i støbeskeen til senere på året, og vi skal have det fulde overblik, inden høsten går i gang for at kunne følge med, fortæller han.
- Der kommende løbende bestillinger over hele året, men de store projekter er vi nødt til at kende til i god tid, så entreprenøren er sikker på at have rørene, når det går løs, fastslår Troels Krogh, der jævnligt leverer drænrør til projekter i 120 kilometersklassen.
Det handler ikke kun om at få vandet væk
Mens principperne i markdræning ikke har ændret sig de sidste mange år, bliver der i disse år tænkt meget i at ruste de bebyggede områder til perioder med markant mere nedbør, end vi har været vant til. Den slags hjernegymnastik bliver der også gjort meget af hos Wavin.
Her handler det ikke kun om at få vandet væk fra arealerne, men også om at udnytte nedbøren bedst muligt.
Til det formål har Wavin blandt andet udviklet løsninger til grønne tage, hvor beplantningen på toppen af bygningerne ikke kun udnytter regnen, når den falder, men også samler vanddepoter op, så planterne har noget at gro af i tørre tider og dermed fortsat kan bidrage med at opfange CO2.
En anden løsning til at få klimasikring i byerne og grønne pletter til at gå op i en højere enhed er den såkaldte Tree Tank, der sikrer, at træerne trives i både våde og tørre perioder, mens man undgår, at rødderne skubber til veje, cykelstier og fortove.
Tree Tank-systemet er bygget op med moduler af Wavins regnvandskassetter, der også bliver brugt til rekreative områder og privatboliger.