Conservation agriculture øger biodiversiteten
Forsøg viser, at dyrkning efter principperne i conservation agriculture (CA) betyder større andel af insekter i markerne, end hvis jorden pløjes eller harves.
Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen, Aarhus Universitet, har undersøgt biodiversiteten ved forskellige dyrkningsformer og fundet det største antal insekter ved dyrkning efter principperne i conservation agriculture. Foto: Henriette Lemvig
Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen, Aarhus Universitet fortalte til »Jordbundens dag« – arrangeret af Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK), Seges og Økologisk Landsforening i fornem forening og afholdt torsdag i sidste uge – om de seneste forskningsresultater om biodiversitet ved henholdsvis pløjning, harvning og conservation agriculture (CA), og resultatet var klart.
Biodiversiteten er op til fem gange så høj på de arealer, der bliver dyrket efter principper i conservation agriculture, end på arealer, der bliver harvet og pløjet.- Vi har blandt andet undersøgt antallet af springhaler i marker med hestebønner, og her var der langt flere springhaler i CA end i pløjet. Harvede arealer lå cirka midt imellem i antal, sagde Jørgen Aagaard Axelsen og henviste til resultater på 20.000-25.000 springhaler pr. kvadratmeter i marker dyrket efter principperne i CA og cirka 5.000 springhaler pr. kvadratmeter i marker, der var pløjet.
Flere prædatorer
Også blandt løbebiller, rovbiller og edderkopper, var der, ifølge seniorforskeren, en ganske betydelig forskel, igen med marken dyrket efter CA som topscorer i antal dyr.
Jørgen Aagaard Axelsen sammenlignede det at pløje med et jordskælv på 12-14 på Richterskalaen.
- Dyrene bliver pløjet ned i 20-30 centimeters dybde. Det betyder altså, at mange af dem ikke kommer op igen. Heller ikke hvis vi venter med at kigge efter dem til otte måneder efter pløjning. Der er de der stadig ikke, sagde han.
Jørgen Aagaard Axelsen understregede, at han som udgangspunkt var overrasket over, at der ikke var sket en udjævning over de otte måneder og gav kun pløjningen en del af skylden.
- Også manglen af tætte efterafgrøder, som er normalen i CA, kan have haft en væsentlig betydning, sagde han og fastslog, at man ved at dyrke efter principperne i CA, hvor afgrøderester leveres tilbage til marken, og hvor der er mange efterafgrøder, langt bedre fodrer biodiversiteten end ved andre dyrkningsformer.
