Igen i år afvikler den lokale frøavlerforening, Frøavlerne på Fyn og Langeland, fire markvandringer her i foråret.

Den første foregår onsdag den 8. maj, med start klokken 18.30 ved Øksendrup Kirke. Derefter køres rundt i det østfynske område for at se nærmere på forskelligt græsfrø sammen med en repræsentant fra DLF.

Onsdagen efter, den 15. maj klokken 18, er der markvandring hos Bjarne Larsen i Gamborg, hvor der vises havefrø sammen med græsfrømarker.

Den 22. maj gælder det det nordøstfynske område, med start ved Revninge Sognegård klokken 18.30.

Der afsluttes på Langeland tirsdag den 4. juni. Fra klokken 17.30 er der besøg i Centrovices demomark med agerrævehale i Stengade, og derefter går turen til Rubenlund Agro ved Tranekær.

Alle frøinteresserede er velkomne. Alle fire aftener deltager konsulenter fra frøfirmaer, og der afsluttes med en sandwich og forfriskning.

Planter