Guldkorn om natur

I år var der blandt meget andet fokus på naturen omkring markerne i kursusrækken for fynske planteavlere.

Morten D.D. Hansen, museumsinspektør Naturhistorisk Museum i Aarhus og kendt fra tv fra blandt andet udsendelsen »Et døgn, to hold, tre dyr« gæstede kurset »Guldkorn til marken«, der i den forgange uge blev afholdt i Vissenbjerg for 25. år i træk.

For 25. år i træk har kursusrækken »Guldkorn til marken« været afholdt.

Planteavlskonsulent hos Velas (tidligere Centrovice, red.) Kirsten Larsen bød i år velkommen til omkring 30 landmænd, og glædede sig over, at så mange – inklusiv hende selv – havde holdt ud i et kvart århundrede.

- Det er en fornøjelse, sagde hun og bød samtidig velkommen til de nye ansigter, der hvert år, ifølge planteavlskonsulenten, finder vej til kurset.

- Det er vi glade for, og I skal blive taget godt imod, lovede hun.

 

Frisk start

Første indlægsholder var Morten D. D. Hansen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus og kendt fra tv fra blandt andet udsendelsen »Et døgn, to hold, tre dyr«. Han gav sit bud på landmænd som naturforvaltere og slog hurtigt fast, at der ikke er så meget at gøre på markerne, men at det er de arealer, der ikke dyrkes, der skal fokus på.

- Det væsentligste for naturen ligger ved siden af markerne. Det er her, I skal have fokus, hvis I vil være med til at fremme al den natur, der i dag er i tilbagegang, lød det.

- Jeg har aldrig nogensinde dyrket noget, så jeg er glad for, at I gider, fortsatte han og undrede sig dernæst over, at dansk landbrug aldrig har taget teten på at fortælle om den danske natur.

- Tag ejerskab om den natur, der er omkring jeres ejendom. Tag ejerskab om fortællingerne. Få kendskab til, hvad det er, der omgiver jer, og gør det I kan for, at det skal blive der, rådede han.

 

På spanden

Morten D. D. Hansen slog fast, at der stadig er en del planter og dyr, der trives i bedste velgående.

- Alle store dyr i Europa har fået det bedre. De er i fremgang. Det er et glædeligt budskab. Men alle de arter – både af dyr og planter, der trives i næringsfattigt landskab, de er på spanden.

- Hvor tit ser I store insekter mere? Det er sjældent, og er du et af de dyr, der lever af store insekter, så er du altså også på den. Lige siden vi begyndte at blive gode til at dyrke vores marker, har der været tilbagegang i store insekter, sagde museumsinspektøren og slog fast, at de truede arter er der, hvor vi har blomster, der har været udbredt i millioner af år på næringsfattig jord.

- Mange af de arter er vant til at leve på en sten. Det har vi svært ved at tilbyde, når det går ud på at have en så næringsrig jord som muligt, for at dyrke vores jord.

 

- De betyder ikke en skid

Morten D.D. Hansen er dog ikke bleg for at indrømme, at mange af arternes overlevelse ikke nødvendigvis betyder, at flertallet af befolkningen vil lægge mærke til det.

- Den ærlige fortælling er, at de arter ikke betyder en skid. Men vi skal passe på dem, fordi vi som mennesker kan tage hensyn til andre end os selv, lød det fra naturmanden til de engagerede fremmødte landmænd.

- Det er lidt det samme som, at vi har et operahus i København. Jeg bruger det ikke, men jeg har det da fint med, at det er der. Og det er en god ting, at vi kan tage positive målrettede handlinger for andre end os selv.

- Hvis vi hele tiden efterlader en verden med færre arter, det er en fattig ting, understregede Morten D. D. Hansen.

 

Det bedste er afgræsning

Ifølge Morten D. D. Hansen er den bedste metode til at passe på naturen og de planter og dyr, der er afhængig af den, at afgræsse områderne hele året.

- Dyrene spiser helt ned, så der er plads til, at forskellige planter kan spire om foråret.

- Og lad så ellers naturen passe sig selv på de arealer, vi kalder natur. Når vi mennesker vælger at bruge arealer til vores formål, så går det ud over naturen. Det er en kendsgerning. Men det er også en kendsgerning, at vi bliver nødt til at dyrke jorden, så vi kan få noget mad. Så vi skal tale om den jord, vi ikke dyrker og have fokus dér, understregede Morten D. D. Hansen endnu engang og opfordrede til, at vi begrænser udviklingen af tilbagegang.

Men hvad kan der så ellers gøres, hvis udviklingen af tilbagegang for vores omkringliggende natur skal begrænses?

Ifølge Morten D. D. Hansen er det maskinerne, der giver en homogenisering af arealet og dermed er blandt de værste syndere, da vi er ude efter variation.

- 62 procent af det danske areal er landbrugsjord. Tag de arealer ud, der er dårligst til landbrug og dyrk de arealer intensivt, som er gode til det formål. Og hold så ploven væk fra alle de andre arealer. Gør så lidt som muligt. Lad det ligge, rådede museumsinspektøren og mindede for en sidste gang om, at det er de næringsfattige områder, der er værdifulde for mange insekt- og plantearter.

 

Læs også