Generelt er væksten i vintersæd bagud i efteråret 2019 på grund af sen såning og køligt vejr. Det skriver Seges i Landbrugsinfo og vurderer risikoen for manganmangel som mindre end i 2018. De minder om, at høje udbytter dog kan reducere tilgængeligheden af mangan for efterfølgende afgrøde, ligesom højere udbytter i 2019 kan betyde, at der efterlades mindre kvælstof i jorden efter høst til den nyetablerede afgrøde. Det mindsker graden af forsuring i jorden og dermed tilgængeligheden af mangan.

Af vintersædsarterne er vinterbyg mest følsom, men vinterhvede kan også rammes hårdt af manganmangel, især ved tidlig såning. Vinterrug er mindre følsom, og vinterraps anses normalt ikke for at være følsom for manganmangel.

Seges anbefaler, at man er opmærksom på, at der kan være behov for en behandling mod manganmangel i tilfælde, hvor der før er konstateret problemer med manganmangel i marken, og hvor marken har et højt reaktionstal og indhold af organisk materiale. Ligeledes skal der øget opmærksomhed på arealer, hvor der ikke er anvendt forsurende gødninger (for eksempel svovlsur ammoniak eller DAP), i vinterbyg eller vinterhvede – der på nuværende tidspunkt er kraftigere end normalt –  og på arealer, hvor vinterhveden er sået tidligt og selvfølgelig, hvis der er visuelle tegn på manganmangel i marken.

Manganmangel kan fastlægges mere præcist ved at måle med en mangantester.

Undgå tilførsel ved udsigt til nattefrost

På grund af afgrødernes ringe evne til at flytte mangan rundt i plantevævet, skal udsprøjtning af mangan foretages, før man har erfaring med, at symptomerne viser sig. Normalt kan mangel forebygges med 1-3 sprøjtninger, hvor første behandling i vintersæd skal foretages allerede i 3-4 bladstadiet. På arealer meget disponeret for manganmangel anbefales 2-4 sprøjtninger om efteråret, hvis det er muligt, hvor anden behandling foretages 2-3 uger efter første udsprøjtning.

Seges anbefaler, at man undgår at tilføre mangan, hvis der er udsigt til hård nattefrost.

Selvom der ved såning er placeret svovlsur ammoniak eller diammoniumfosfat på arealer stærkt disponeret for manganmangel, anbefales det alligevel at udsprøjte mangan mindst én gang om efteråret.

På grund af plantens ringe evne til at flytte mangan, hjælper det ikke at øge doseringen af mangan i den enkelte sprøjtning. Derimod er man nødt til at gentage behandlingerne for at afhjælpe mangel i de nydannede plantedele. Generelt anbefales der ikke over 1-2 kg mangan pr. hektar (svarer til 3-6 kg mangansulfat), og der ses sjældent effekter udover en tilførsel af 400 gram mangan pr. hektar pr. udsprøjtning.

Større risiko for svidning ved høje temperaturer og vandmangel

Ved udsprøjtning af salte (for eksempel sulfat, nitrat, mv.) kan der ske svidninger af afgrøden. For at modvirke svidninger anbefales det at bruge så store dråber som muligt og undgå udsprøjtning i direkte sol. Ligeledes anbefales ved brug af mikronæringsstoffer, at det sprøjtes på våde planter og urea på tørre planter.

Vær opmærksom på, at der kan være større risiko for svidninger af afgrøden, hvis afgrøden er stresset for eksempel af høje temperaturer eller vandmangel. Blanding af mikronæringsstoffer kan i stressede afgrøder øge svidningsrisikoen.

hl

Planter