Landmandsgruppe sætter fokus på den sunde jord

Tre gange årligt har de bestemt sig for at mødes, de fynske landmænd, der fredag i forrige uge mødtes i erfagruppen »Sund jord«. Her vil de sætte fokus på de muligheder, der er for at bevare mest muligt liv under jordens overflade.

Interessen var stor, og snakken gik på tværs med faglige erfaringer, da erfagruppen »Sund jord« fredag i forrige uge mødtes hos Henrik Kildegaard på Fuglegaarden ved Ringe for at udveksle erfaringer med pløjefri dyrkning og blive klogere på, hvad der sker under jordens overflade.

- Vi har i flere år benyttet os af maskinstation til de tunge opgaver, men valgte her i efteråret, at nu ville vi tilbage og drive jorden selv, fortalte Henrik Kildegaard. Vi anskaffede en mejetærsker for to år siden og startede op med såning selv i efteråret ud fra det kriterie, at vi skulle kunne holde os på 3.500 kroner pr. hektar. Eneste mulighed på den baggrund var for mig at se, at vi valgte Claydon såmaskinen og valgte at køre delvis pløjefri.

- Og nu er der gået lidt sport i, hvor små maskiner vi kan drive jorden med, lød det fra Henrik Kildegaard med anerkendende nik fra både konsulenter og de øvrige deltagere.

 

Store maskiner ødelægger jorden

- Vi får større og større bedrifter med stadig mere jord. Vores maskiner bliver større og større, og skal jeg være lidt grov, så er det formentlig også det, der har reduceret jordens udbyttepotentiale.

Planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen fra nyfusionerede Velas gav til mødet sin vurdering af, hvor vigtig en god jordstruktur er.

- En god jordstruktur hindrer blandt andet jorderosion, ligesom den holder på de små partikler i jorden og dermed de vigtige næringsstoffer, påpegede han.

- Hvor det for ikke så mange år siden var fem tons traktorer, der kørte på markerne, er det i dag traktorer helt op til måske 20 tons, der trykker jorden. De flere hektar gør, at der køres på jorden flere dage, end den som udgangspunkt er klar til. Vi ælter simpelthen jorden sammen, hvilket gør, at den bliver mere våd og dermed også koldere. Det betyder, at afgrøden starter op 15 dage senere i foråret, vurderede Kasper Holm Kristensen og fremhævede i den forbindelse vigtigheden af dræn.

 

Dræn, dræn og dræn

- Jeg plejer at sige, at det vigtigste, hvis man vil praktisere pløjefri dyrkning – ja og sådan set også i det hele taget i parentes bemærket - er dræn, dræn og dræn.

- Får vi drænet ordentligt, har vi en jord, der kan holde til, at vi kører på den, og vi får en god jordstruktur, lød det fra planteavlskonsulenten, der ligeledes fremhævede dyrkning af efterafgrøder som en kompetence, der er vigtig i den pløjefri dyrkning.

 

Efterafgrøder laver rodgange

- Med efterafgrøderne får vi lavet flere rodgange i jorden. Der bliver mere føde til regnormene, der trækker plantemateriale med ned i jorden. Vi øger humusindholdet og indarbejder mere organisk materiale. Alt sammen noget, der er til fordel for jordens sundhed, fremhævede Kasper Holm Kristensen.

Han sluttede af med en kort kommentar om dæktryk.

- De fleste forhandlere anbefaler dæktryk, som er væsentlig større end det dækproducenten anbefaler. Stort set alle dæk kan komme med på de 0,8 bar. I skal derned. De fleste af jer kan godt gå hjem og reducere dæktrykket med 0,5 bar, sagde han.

 

Læs også