No till giver senere såning af vårafgrøder
På Lynggård har man efterhånden mange års god erfaring med pløjefri dyrkning. - Vi ser mest en udfordring i koldere jord om foråret og dermed let 14 dages senere såning af vårafgrøder, siger driftsleder Mogens Hansen.
Mogens Hansen har lang tids erfaring som driftsleder på Lynggård. I baggrunden ses den Claas Lexion 790 mejetærsker, der hører til maskinparken på gården.
På Lynggaard driver man et markbrug på 880 hektar i samarbejde med gårdens svineproduktion på 1.900 søer med salg af smågrise samt et større biogasanlæg.
- Jeg nøjes med at tage mig af markbruget, siger Mogens Hansen, som er en mangeårig og meget erfaren driftsleder på den sydsjællandske gård nær Præstø.
Svinestalden køber al kornet fra hvede- og vårbygmarkerne. Desuden dyrkes vinterraps, sukkerroer og rødsvingel samt 100 hektar med hestebønner til fremavl.
Kold jord med no till
Stort set alle marker på Lynggaard dyrkes med no till og minimal jordbehandling.
- Vi købte sidste år en John Deere 750A skiveskær-såmaskine, der nu klarer al såarbejde ofte direkte i stub eller nedvisnet efterafgrøde.
Mogens Hansen har blandt andet sået vinterraps direkte i nedvisnet rødsvingel.
- Udfordringen ligger imidlertid i vårafgrøderne, slår han fast.
- Den uberørte jord om foråret er længe om at blive varm, så med no till kommer vi let 14 dage bagud med at så om foråret. Desuden ligger den snittede halm på jordoverfladen og gør den hvid, så den ikke samler solens varme, som sort jord gør.
- Derfor mister vi noget på forhånd med senere såning. Om det betyder noget, er vi spændt på at til høst.
Sen frost i år
Efter sukkerroerne sås der vårbyg i pløjet jord. Det kan derfor sammenlignes med den no till-dyrkede vårbyg.
- Vi har også vårbyg sået i let opharvet jord efter sukkerroer. Det spirede hurtigere og er foran den no till-såede vårbyg.
Men hvad er koden til at undgå den kolde forårsjord og 14 dage senere såning?
- Måske en efterårsharvning? Men efterafgrøderne skal gerne stå til nedvisning med glyphosat i december. På det tidspunkt er saftstrømmen i ukrudtsgræsserne nedadgående, og det giver bedre virkning af glyphosaten, påpeger Mogens Hansen.
Lynggaard ligger tæt på havet, men har lave jorde, der ofte er kolde i foråret.
- Særligt i år har vi haft en del sen frost. Vårbyg og hestebønner har tydeligt været svedet af nattefrost.
Hestebønner på de pløjede nabomarker er også omkring fem centimeter højere i år.
Sparer arbejdskraft
Forventeligt udligner den sene såning sig frem mod høst, hvis vækstsæsonen bliver fornuftig med passende nedbør.
- Og måske får vi fordel af bedre fugt i den uberørte jord hen mod høst, vurderer Mogens Hansen, som på grund af no till-dyrkningen klare markarbejdet med en fast mand plus en elev. Og et par ekstra i høst.
- Vi har maskinstation til at klare gylleudlægningen fra svinestaldene.
- Og al markarbejde klares på 36 meter i faste kørespor og med gps-styring, som vi har brugt i snart mange år, slutter Mogens Hansen.
