bannerPos

Ny type afdækning til ensilagestakken

Redaktionen

12-07-2019 08:00
Silage Safe er navnet på et nyt system til afdækning af ensilagestakkene, der går udenom dæksider.

Producenterne af gummigranulat får måske lidt mere at se til fremover. I hvert fald hvis EMKO Handel i Nørre Nebel får succes med sin import Silage Safe, som er et system til afdækning af ensilagestakken. Produktet gør det blandt andet overflødigt at bruge dæksider til forsegling af presenningen. Det skriver Seges.

- Silage Safe består af silonet, der er forsynet med solide båndstrammere, som betyder, at man kan stramme silonettet til over plastikken og dermed dække ensilagen mere lufttæt til – og at åbne for det, når det er nødvendigt – uden det store arbejde, der skal til, hvis man bruger dæksider, sand eller slanger, forklarer Ole Vad Hansen  fra EMKO Handel.

Han demonstrerede Silage Safe i en silo på Fauerby på Grovfoderekskursionen midt i juni. Her kom han blandt andet ind på, at systemet gør det lettere at lægge flere græsslæt ind, da det er nemt at rulle til side og lægge på igen.

- Det gør også kvaliteten mere konstant til gavn for køerne, fordi det effektivt hindrer luft i at trænge ind under plastikken. Desuden mindskes spildet, fordi det slidstærke silonet når helt ud til kanten, så man undgår den 20-30 cm brede bræmme af ensilage langs kanten, der ofte går tabt, siger Ole Vad Hansen.

Tilfreds belgisk landmand

Ole Vad Hansen importerer Silage Safe fra et firma i Holland, og her og i nabolandet Belgien, er der siden introduktionen for fem år siden solgt cirka 600 tildækningssæt. En af køberne er den belgiske mælkeproducent Xavier Renard, der har 140 malkekvæg. Efter fem år med Silage Safe melder han om gode erfaringer.

- Vi sparer arbejdstid og har en fantastisk foderkvalitet, når vores to siloer åbnes. Silage Safe presser foderet sammen i en ’pølse’, som forhindrer fordærvelse, siger Xavier Renard i en video på emkohandel.dk.

Her fortæller han også om en simplere produktion af flerlagsensilage.

- Før lagde vi bildæk på ballen i en måned eller to inden tilføjelsen af det næste slæt. Nu kan vi forsegle siloerne tæt og åbne dem inden for en halv time for at placere det næste slæt. Det hurtige arbejde hænger sammen med, at bånd og silonet sidder de rigtige steder på silovæggene, så man skal lægge silonettet over ensilagen og stramme båndene, forklarer belgieren.

I Danmark har EMKO Handel foreløbigt solgt to Silage Safe-systemer.

 

Stor optimisme op til årets sukkerroe-kampagne

Prøvetagninger tyder på, at årets sukkerroehøst kan blive rigtig god. Ses van der Have afholdt torsdag marktræf i samarbejde med Nordic Sugar og Bayer på Holgershaab ved Nørre Vedby på Nordfalster.

Tidlig etablering af vintersæd øger behovet for ukrudtsbeskyttelse

Ved senere ukrudtsbekæmpelse skal dosisen hæves for at opnå en tilsvarende effekt, påpeger Patriotisk Selskab. Der må aldrig behandles med prosulfocarb på tør sort jord inden fremspiringen.

ØL: - Vi skal levere på samfundets behov

Vandselskaberne er ligesom den brede befolkning ikke i tvivl om, at de vil have rent vand, og det vil blandt andet sige: Vand fri for alle rester fra landbrugets forbrug af syntetiske pesticider. Det samme gælder i vores mad. Vores kampagne er i det lys et debatindlæg, som kobler borgernes ønske om rent drikkevand med, at de aktivt kan vælge økologi.

Omlægning med succes

Det økologiske marked er i vækst. Vurderingen i branchen er derfor, at der også fremover vil være behov for flere økologiske producenter.

Prisen på omlægningskornet kommer op igen

Økologi er stadig populært og holder prisen. Prisfaldet på korn under omlægning til økologi er et bump på vejen. Det vurderer økologichef i Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen.

Jerseyavlere: - Hvad så når markedet er mættet?

Inden længe er det slut med at aflive jerseytyrekalve, og som det ser ud nu, vil man i stedet kunne lave flere kvier til eksport. Men hvad så når eksportmarkedet er mættet, spurgte flere jerseyavlere ved gårsdagens årsmøde i Dansk Jersey i Esbjerg.

Styrelse lægger sig fladt ned og beklager efterafgrødebrev

Et brev fra Landbrugsstyrelsen, som blev sendt ud torsdag aften til landmænd med efterafgrøder, betød ekstra travlhed på planteavlskontorerne fredag morgen. Brevet gjorde landmænd i tvivl om, hvorvidt de havde indberettet deres efterafgrøder til styrelsen korrekt.
Side 1 af 1632 (32627 artikler)Prev1234567163016311632Next