Nye regler og tilskud blev vendt på intensivt planteavlsmøde
Ved Østdansk Landboforenings planteavlsmøder blev de nye regler og muligheder for anvendelse af efterafgrøder til kvælstofregulering gennemgået. Tilskud pr. hektar er reduceret fra 700 til 529 kroner.
De fremmødte ved Østdansk Landboforenings to planteavlsmøder hørte blandt andet om de nye regler og muligheder for anvendelse af efterafgrøder til kvælstofregulering. Foto: Henrik Sieben
- Vækstsæsonen er allerede godt i gang, og flere steder har man allerede været ude at gøde græsset.
Sådan indledte planteavlschef John Voss to på hinanden følgende planteavlsmøder i Østdansk Landboforening. Møderne var identiske, også i deltagerantal med knapt 50 styk til hver.
Niels Okking, kommunikationsrådgiver og pressekoordinator i den østdanske landboforening, fortalte som optakt til de mere faglige indlæg om foreningens markante 2019-arrangement: Store Frødag.
Første gang Østdansk Landboforening afviklede Store Frødag var i 2014.
Det var med store succes, hvor alle deltagere, såvel planteavlerne som konsulenterne, lærte en masse. Nu følges det atter op i år med en Store Frødag – denne gang på Tinghøj ved Store Heddinge, hvor der blandt andet stilles skarpt på forskellige dyrkningsmetoder.
Kort opsummering af regler
En af dagens indledere, planteavlskonsulent Maja Folmer-Petersen, fortalte om regler for målrettet kvælstofregulering og lagde ikke mindst vægt på nye regler og tiltag i forhold til tidligere år.
Planteavlskonsulenten slog i den sammenhæng fast, at jo flere kollektive virkemidler, man som landmænd frivilligt byder ind med, jo mindre skal der gøres individuelt på den målrettede regulering.
Maja Folmer-Petersen gennemgik kort de efterafgrøder, herunder MFO-efterafgrøder, som man allerede kender, og gjorde specielt opmærksom på, at hvis man har et omdriftsareal større end 15 hektar og ikke er økolog, skal fem procent af ens omdriftsareal udlægges med MFO-efterafgrøder for at man kan modtage den fulde grønne støtte.
Også reglerne om pligtige efterafgrøder, der i modsætning til MFO-efterafgrøder godt kan spares op, blev gennemgået.
Om husdyrefterafgrøder lød det blandt andet, at hvis man udbringer mere end 30 kg N fra husdyrgødning eller anden organisk gødning pr. hektar, og man ikke er økolog, kan man blive pålagt at udlægge husdyrefterafgrøder. Man kan dog også vælge at spare op fra år til år.
- Til de målrettede efterafgrøder er der tilskud på 529 kroner pr. hektar mod tidligere 700 kroner. Økologer kan ikke være med.
Reduceret tilskud
Maja Folmer-Petersen fortalte også at første runde for tilskud åbnede 1. februar.
- Og viser det sig, at hele det ønskede areal anvendes, så åbnes der slet ikke for ansøgningsrunde nummer to.
Til gengæld vil et eventuelt krav om flere målrettede efterafgrøder, hvis ikke der er meldt nok ind, blive meldt ud i maj måned i de ID-15 områder, hvor der fortsat er indsatsbehov.
Videre gjorde hun specielt opmærksom på, at man kan modregne de efterafgrøder og alternative efterafgrøder, man har søgt tilskud til, under ordningen målrettede efterafgrøder i de pågældende områder.
Alternativer
Intet år uden nye regler, fristes man til at skrive, og i 2019 ingen undtagelse.
Maja Folmer-Petersen fortalte, at nyt er, at man kan bruge en række alternativer til de målrettede efterafgrøder med tilskud.
Blandt disse er brak, tidlig såning af vintersæd, mellemafgrøder og energiafgrøder.
Af andre muligheder nævnte hun reducering af ens gødningskvote, og så kan man sælge, hvis man ikke bruger den.
Endelig blev nævnt at afbrænding af fiberfraktion, hvor afbrænding svarende til 970 kilo N, kan udgøre det for en hektar efterafgrøde.
Loft over tilskud
Om tilskuddet på de 529 kroner pr. hektar, fortalte Maja Folmer-Petersen at de kommer fra de såkaldte de minimis-midler:
- Og her er der en begrænsning på, hvor meget man kan nå i tilskud over en tre-årig periode. Men når man loftet, der er på 15.000 euro over de tre år, kan man stadig få pengene, men man får dem først udbetalt i 2020.
I øvrigt forventer Maja Folmer-Petersen, at loftet blev hævet til 20.000 euro i år, hvor alle også skal melde ind på de frivillige efterafgrøder samt alternativer, og hvor styrelsen så vælger projekter ud i forhold til, hvor man opnår største effekt.
- Dermed går man væk fra ordningen først-til-mølle-princippet, der hidtil har været gældende.
Mødet blev rundet af med indlæg om anvendelse af satellitbilleder og tildelingskort i praksis, sidste nyt om planteværn og om mini-vådområder.
