bannerPos

Snart skal majsen i stak

Kvægbrugskonsulent Jan Jespersen, KvægrådgivningDanmark: - Så er det lige før, majsen er klar til at blive høstet. Foto: Henrik Sieben

Henrik Sieben

Journalist
11-09-2019 08:25
De første friskanalyser af silomajs er udtaget. Jan Jespersen fra KvægrådgivningDanmark og Gitte Rasmussen, VKST, mener, at majshøsten begynder rigtigt i næste uge.

- Majsen står fantastisk godt i år. Sådan lyder det fra Jan Jespersen, kvægbrugskonsulent i KvægrådgivningDanmark.

- En solrig sommer blandet med passende nedbør har fået majsen til at vokse optimalt, og derfor er majsen langt fremme i forhold til et normalt år, lyder det fra Jan Jespersen, der netop har været på sin anden tur rundt til fire mælkeproducenter for at udtage prøver til friskanalyser af silomajs.

Om baggrunden for prøverne, der er taget på forskellige lokationer på Sjælland over de seneste uger, og i både konventionelle og økologiske majsmarker, lyder det:

- Vi har brug for at vide, hvordan tørstof- såvel som stivelsesprocent er, så vi kan rådgive om det optimale tidspunkt for høst, snitning og ensilering, så man får flest mulige foderenheder pr. hektar. Vi tager også friskprøverne for at vide, hvordan fordøjeligheden er i forhold til stivelse og tørstof.

- Når vi har fået resultaterne, er det naturligvis stadig op til den enkelte producent at vælge, hvornår han vil lade majsen høste og ensilere, lyder det videre.

Høje tørstofprocenter

Resultaterne for de første prøvetagninger viste ret høje tørstofprocenter.

- Mellem 25 og 31, men det optimale er 31-34 procent. Derfor varer det anslået nok en uge eller to fra nu (3. september, red.), inden vi skal have høstet majsen.

Normalt stiger tørstofindholdet med cirka 0,3 procent om dagen på denne årstid.

Aktuelt er stivelsesindholdet mellem 12 og 30 procent, hvor det optimale er 32-35 procent.

I den forbindelse skyder kvægbrugskonsulenten sit andet gode råd af.

- Tag allerede nu kontakt til maskinstationen og fortæl, hvornår det forventes, at der skal høstes. Så er man på forkant med udviklingen og kommer ikke bagerst i køen.

En god og klog foranstaltning, da anslået 95-98 procent af mælkeproducenterne har maskinstation til at klare arbejdet med høst og ensilering.

Majsen er klar – om få dage

Synspunkterne suppleres af planteavlskonsulent i VKST, Gitte Rasmussen.

- De allertidligste marker er klar til høst nu, men jeg vil understrege, at der er ingen sammenhæng mellem sådato og sortsvalg i forhold til, hvor langt markerne er fremme.

Gitte Rasmussen forklarer det med, at en kold afslutning på april måned bevirkede, at nogle marker tilsået 15.-17. april blev sat tilbage i vækst eller ligefrem frøs væk.

- De stoppede vækst eller frøs væk, men da majs’ vækstpunkt sidder under jordoverfladen, skød de bare igen, og kan sagtens være overhalet i vækst af marker, der blev sået medio maj måned.

Med baggrund i dette lyder anbefalingen, at det er vigtigt især i år at få tjekket tørstof og stivelsesindhold.

- Vi skal ikke forvente så god en kvalitet, som vi så sidste år, til gengæld er mængden noget bedre i år. Enkelte marker er klar nu, og de har et pænt forhold mellem tørstof og stivelsesindhold. Generelt må vi dog sige, at stivelsesindhold er noget under det, vi godt kunne tænke os.

Problemet i år er, at flere planter modner, inden kolben er helt færdigudviklet, og dermed mister vi foderenheder.

Derfor skal man nogle steder vælge at gå på kompromis og høste, inden majsen generelt bliver for tør, for så bliver den sværere at ensilere. Til gengæld risikerer man så også at miste foderenheder.

Afsluttende lyder Gitte Rasmussen og Jan Jespersens råd, at det især i år er vigtigt at få taget prøver eller gennemgå sine marker godt for at ramme det optimale høsttidspunkt.

henrik@landbrugoest.dk
tlf. 61 20 67 42

Prøvetagningen og ensileringen

Selve prøvetagningen foregår ved, at konsulenten i hver af to rækker parallelt forskudt for hinanden i en given majsmark tager fem planter, brækket af cirka 30 centimer over jorden. Disse planter leveres til Eurofin i Ladelund nær Vejen, der foretager den endelige analyse, der typisk foreligger fire dage efter prøvetagning.

Det er for at få det optimale ud af den majs, der er høstet på det helt rigtige tidspunkt, forklarer Jan Jespersen kvægbrugskonsulent i KvægrådgivningDanmark.

- Det er meget vigtigt at få trykket majsen godt sammen, så den ensilerer godt, også ude i hjørnerne af ensilagestakken, hvor det ellers godt kan være svært at komme ordentligt til med traktor eller gummiged.

Der anbefales prøver af stakken efter tre til fire uger.

Endnu et råd lyder fra konsulenten.

- Har man mistanke om, at man ikke får pakket godt nok i et hjørne, kan man med fordel strø nogle håndfulde salt. Det fremmer også ensileringsprocessen.

Gem sæsonens fosfortilførsel til foråret

DAP har for alvor fundet vej til landets bedrifter, hvor den kvælstofholdige NP-gødning anvendes flittigt – ikke mindst i forbindelse med den højaktuelle efterårsgødskning af vintersædsmarkerne. Men der er god grund til at anvende DAP med omtanke – ellers kan det mærkes på pengepungen og potentielt set også udbyttet.

Peder Philipp stopper i Danish Crown Beef

Efter næsten tre årtier som bestyrelsesmedlem og over 20 år som formand for Danish Crown Beef har Peder Philipp valgt ikke at genopstille, når der er valg senere på året, oplyser Danish Crown.

Firmaer afholder »drop-in« maskindemonstrationer

Så er der mulighed for at afprøve den nye Fendt Vario 942 eller en Fendt Vario 724 i marken, samt se om Dal-Bo’s TriMax udfører et godt stykke arbejde i stubmarkerne.

Vinterklargøring af græsmarken

God overvintring af græsmarken afhænger både af vinteren og korrekt pleje i efteråret for at sikre en robust mark med potentielt højt udbytte til næste års græshøst.

Forbruget af zink er på rette vej

Seges Svineproduktion har i flere år haft fokus på at minimere forbruget af medicinsk zink med henblik på at finde alternative løsninger senest i 2022, når et forbud træder i kraft.

Fire nye traktorer fra John Deere

John Deere har udviklet fire helt nye traktorer i 6M-serien med højere niveauer af komfort, ydeevne, manøvredygtighed og udsyn.
Side 1 af 1634 (32669 artikler)Prev1234567163216331634Next