Nanna Hellum Kristensen, teamleder i gødning og produktion hos Seges, understreger, at du først og fremmest skal sikre dig, at du opfylder efterafgrødekravene på din bedrift.

- Det er derfor vigtigt, at din markplan følges, og at de målrettede efterafgrøder etableres der, hvor de er planlagt, siger hun.

Opfyld MFO-kravene

Hun opfordrer til, at man derudover er opmærksom på, hvordan MFO-kravet skal opfyldes.

- Hvis MFO-kravet skal opfyldes med MFO-efterafgrødeblandinger, så skal der etableres efterafgrødeblandinger med mindst to godkendte arter, forklarer hun.

Sidst men ikke mindst skal dækningskravet ifølge Nanna Hellum Kristensen kunne opfyldes, og her er artsvalg og udsædsmængder relevant at overveje.

Overhold dækningsgraden

Olieræddike og honningurt er ifølge Nanna Hellum Kristensen et godt valg til opfyldelse af MFO-kravet.

- Korn er ikke billigere i udsæd, og eftervirkningen af korn er typisk mindre.

Hun fortæller, at erfaringer og forsøg ligeledes tyder på, at det er svært at opnå de krævede dækningsgrader med korn som efterafgrøde.

Vær opmærksom på blandingsforholdet

Blandingsforholdet i MFO-blandingerne er ifølge konsulenten vigtigt, da der er krav om mindst to arter pr. kvadratmeter i marken.

- Du kan vælge selv at blande udsæden eller købe færdigblandet udsæd. Det er normalt samme pris eller lidt billigere at købe færdigblandinger.

Hun forklarer at blandingsforholdet som regel fremgår af frøfirmaernes tilbudsmateriale, men at det, hvis det ikke fremgår, kan være en god idé at få det oplyst.

- Nogle firmaer udbyder coatede frø både som enkeltarter og i blandinger. De coates udelukkende for at gøre frøet tungere, hvilket er en fordel, hvis frøene spredes, siger hun.

Hun oplyser, at coatede frø kræver lidt højere udsædsmængder, da der er færre frø pr. kg udsæd, ligeledes skal man være opmærksom på, at der i blandinger er færre frø af de coatede arter, da blandingsforholdet angives som en vægtfordeling.

- Blander du selv udsæden, kan du se de vejledende blandingsforhold i »Dyrkningsvejledning for efterafgrøder«.

Rug kan hæmme efterfølgende vårbyg

Udover udsædsprisen skal artsvalget ifølge Nanna Hellum Kristensen også foretages i forhold til, hvordan udbyttet i vårsæd efter en efterafgrøde påvirkes.

- Først og fremmest kan udbyttet påvirkes, fordi efterafgrøden optager kvælstof, som den frigiver til efterfølgende vårsæd, forklarer hun.

- Derudover viser forsøg, at der kan være en positiv effekt af efterafgrøder, som eksempelvis kan skyldes en bedre vandholdende evne eller andre næringsstoffer.

Hun forklarer, at udbyttestigningen oftest kun ses på sandjord, og at den typisk vil ligge på 1-2 hkg pr. hektar ved at have en god efterafgrøde i forhold til ingen efterafgrøde. Seneste forsøgsresultater indikerer, at der kan være en negativ udbytteeffekt af rug som efterafgrøde.

- Udbyttetabet kan muligvis skyldes, at rug udskiller væksthæmmende stoffer, men det er ikke undersøgt, og det er usikkert, hvad udbyttetabet skyldes, påpeger hun.

Sygdomme i efterafgrøder

Nanna Hellum Kristensen oplyser, at gul sennep kan opformere kålbrok, og at olieræddike ligeledes har vist sig at være modtagelig overfor kålbrok.

- Dog har undersøgelser vist, at olieræddike kun i mindre opfang kan opformere kålbrok, og angreb af kålbrok er mere udbredt på spildraps, understreger hun.

Hun fortæller, at man for at minimere risikoen for kålbrok bør have mindst fem rapsfrie år og undgå spildraps.

- Der blev ligeledes udført fire forsøg med sorter af olieræddikes modtagelighed mod kålbrok. Her var angrebsgraden ligeledes meget lav, og der var ikke signifikante forskelle mellem sorternes modtagelighed, siger hun.

Kartoffelsædskifter

I kartoffelsædskifter vælger flere landmænd olieræddikesorter, som efter sigende er resistente mod fritlevende nematoder.

- Denne effekt er, Seges bekendt, ikke dokumenteret, og sorterne koster typisk det dobbelte af andre olieræddikesorter, fortæller Nanna Hellum Kristensen.

Hun anbefaler derfor, at man også i kartoffelsædskifter bruger de ikke-resistente olieræddikesorter.

Etablering før høst

Etableringsmetoden og tidspunktet er ifølge afdelingslederen vigtige for at opnå en høj biomasse og dermed god dækningsgrad af efterafgrøden.

- Det er afgørende, at efterafgrøden sås tidlig for at opnå en stor biomasse, forklarer hun.

Hun fortæller, at en mulighed for tidlig etablering er at sprede efterafgrøden ud inden høst af hovedafgrøden.

- Det er relevant, hvis du for eksempel har en vinterhvede, som skal efterfølges af en efterafgrøde. Efterafgrøden etableres et par uger inden høst ved at sprede udsæden ud på jorden for eksempel med centrifugalspreder. Fremspiringen vil afhænge af, hvor stor en andel af frøene, som kommer i kontakt med jordoverfladen. Det er derfor vigtigt, at der ikke er ukrudt i bunden, og at halmen fordeles jævnt, hvis den snittes.

Hun fortæller at etablering før høst af hovedafgrøden kan være en fordel, i og med at en tidlig etablering sikres, men høsttidspunktet af hovedafgrøden vil have betydning for væksten af efterafgrøden.

Etablering efter høst

Nanna Hellum Kristensen fortæller, at efterafgrøder også kan etableres efter høst af korn.

- For en sikker etablering anbefales det, at halmen fjernes eller snittes og fordeles jævnt. Såning foretages efter eller sammen med en stubbearbejdning.

Hun forklarer, at det kan være nødvendigt at behandle med sneglegift et par dage efter såning i fugtige år. Her skal man dog være opmærksom på, at sneglegift ifølge lovgivningen ikke må spredes i MFO-efterafgrøder.

- Jo tidligere efterafgrøden sås, jo større vil potentialet være for en veludviklet efterafgrøde, understreger hun og foreslår spredning efter høst med en påmonteret eldrevet centrifugalspreder, enten på fronten af traktoren eller på stubharven, som en billig etableringsmetode.

mrc

Planter