Sædskiftet er motoren i kampen mod græsukrudt på Hverringe
Fire landbrugsbedrifter har gennem næsten syv år arbejdet med integreret plantebeskyttelse (IPM). På en temadag på Hverringe Gods ved Kerteminde blev erfaringerne gjort op. Her har et ændret sædskifte, senere såning og ny teknologi været vigtige redskaber i kampen mod græsukrudt.

Driftsleder Rune Gjengedal fra Hverringe Gods fremhævede ændret sædskifte, medarbejdernes viden og præcisionsteknologi som vigtige redskaber i arbejdet med IPM. Fotos: Henriette Lemvig
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Der findes ingen nemme løsninger, når landbruget skal mindske afhængigheden af pesticider.
Det var en af konklusionerne, da Miljøstyrelsen og Seges Innovation samlede landmænd og planteavlskonsulenter til IPM-temadag på Hverringe Gods ved Kerteminde.
Gennem næsten syv år har fire landbrugsbedrifter arbejdet med at udvikle og afprøve integreret plantebeskyttelse. Mens Dalgaarden ved Haderslev har kæmpet med resistent italiensk rajgræs, har Gammelgaard på Lolland arbejdet med reduceret jordbearbejdning, og I/S Fuglsang ved Aars har forsøgt at begrænse hanespore i majs.
På Hverringe Gods har fokus især været på at forebygge problemer med græsukrudt og sikre den fremtidige frøproduktion.
Sædskiftet er afgørende
Ifølge driftsleder Rune Gjengedal er arbejdet med IPM en langsigtet investering.
- Vi skal levere godt frø om fem, ti, 15 og 20 år, så det har været en meget, meget vigtig faktor for os, at frøproduktionen ikke gik i stå, fortalte han.

Hverringe Gods ved Kerteminde lagde rammerne for IPM-temadag forleden.
Da projektet begyndte, var væselhale en af de største udfordringer. I dag er problemet stort set håndteret, mens rævehale og især italiensk rajgræs kræver opmærksomhed.
Et af de vigtigste tiltag har været at ændre sædskiftet med blandt andet to år med vårbyg frem for ét, mere målrettet pløjning og senere såning af vintersæd.
- Det vigtigste er sædskiftet. Det er motoren i, at biologien klarer det for os, forklarede Rune Gjengedal.
Teknologien skal læres
Hverringe har også arbejdet med droner til ukrudtskortlægning, digital registrering og rækkedyrkning af frøgræs.
Med en båndsprøjte, der behandler 18 cm brede bånd med 37,5 cm rækkeafstand, kan man nøjes med at sprøjte omkring halvdelen af arealet.
Teknologien har dog krævet tilpasninger. Blandt andet er den oprindelige kamerastyring blevet erstattet af satellitbaseret redskabsstyring.
Og ifølge Rune Gjengedal er medarbejdernes viden mindst lige så vigtig som maskinerne.
- Vi skal have meget mere tørtræning på ejendommen, så der er plads til, at man laver forsøg og virkelig får den her teknologi til at virke.
Samtidig skal medarbejderne dele deres observationer fra markerne, så problemer opdages i tide.
Selv efter næsten syv års arbejde er der fortsat meget at lære.
- Vi troede nok, vi kunne nå rigtig langt på de syv år, vi har arbejdet sammen. Men vi må bare konstatere, at det tager altså rigtig lang tid at lave udvikling inden for det her område, lød det fra Rune Gjengedal.
Agromek
Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.










































