Venter på godkendelse af Conviso One i en højere dosis

I lørdags den 27. november bragte vi en reportage fra et KWS-møde, hvor der blandt andet blev omtalt ConvisoSMART-systemet, som er udviklet af Bayer og KWS i fællesskab. På mødet blev det oplyst, at man på nuværende tidspunkt kunne forvente at systemet med herbicidtolerante roesorter ville være ude til danske roemarker i 2023.

Firmaerne bag systemet vil imidlertid gerne understrege, at det er Miljøstyrelsens registrering af Conviso One i en højere dosis end den nuværende på 0,16 l/ha, som man fortsat venter på.

- Det ligger selvfølgelig helt uden for KWS´ regi at indhente en sådan godkendelse, hvor Bayer er ansøgeren. Det er selvsagt Miljøstyrelsen som i sidste ende kommer til at afgøre om aktivstoffet Thiencarbazone-methyl klarer frisag i forhold til dets miljøprofil. Så frøene er klar, men vi må stadig vente på en afgørelse vedrørende kemien, lyder det i en supplerende kommentar fra KWS.

Læs også