Tænk igen på afdrift ved ukrudtssprøjtning med prosulfocarb
Kampagnen har virket og afdriftsskader undgået med den rette sprøjteteknik og opmærksomhed, der sikre at der ikke sker fund af prosulfocarb på frugt og grønt.

På Landmand.dk kan man se, om der er prosulfocarb-følsomme afgrøder i nærheden af ens marker. Et kort popper op på skærmen, hvis man har marker inden for 1.000 meters afstand til frugt- og grønsagsavlere. Kilde: Seges
I 2013 var der i æblehøsten en del fund af små rester af prosulfocarb, som gav frugtproducenterne problemer med afsætningen. Prosulfocarb er ikke godkendt i frugt og grønsager, og derfor er grænseværdien for prosulfocarb meget lav. Efter fokus på afdriftsreduktion ved sprøjtning er det i 2016 lykkedes at undgå fund, mens der i 2017 har været et enkelt fund i en grønsag.
Det oplyser Seges, der fortsat opfordre til at tænke i forebyggelse af afdrift – ikke mindst ved brugen af prosulfocarbmidler såsom Boxer, Adimax, Roxy EC, Fidox EC eller pendimethalin i Stomp CS.
Seges har netop udgivet et nyt faktaark herom: Få bedre virkning og reduceret afdrift af jordmidler.
Se om nabomarker er frugt eller grønsagsafgrøder
På Landmand.dk kan man se, om der er prosulfocarb-følsomme afgrøder i nærheden af ens marker.
Et kort popper op på skærmen, hvis man har marker inden for 1.000 meters afstand til frugt- og grønsagsavlere.
- Tag en snak med de frugt- og grønsagsavlere, som er dine naboer. Måske kan du udføre sprøjtning efter at frugten eller grønsagsafgrøden er høstet. Kan det ikke lade sig gøre, kan du udvise særlig agtpågivenhed ved sprøjtningen, lyder rådet fra Seges.
Endnu ingen rapsjordlopper
I denne uge har planteavlskonsulenter landet over observeret vinterrapsen for angreb af rapsjordlopper.
- Den første landsdækkende observation er nu foretaget og der er kun registranter meget få rapsjordlopper i fangbakkerne, oplyser landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Seges
- Optællingen starter først ca. 10 dage efter fremspiring, fordi æglægningen først begynder ca. 10 dage efter indflyvning til marken. Der lægges især mange æg i varme efterår, oplyser hun.