IT-problemer i Landbrugsstyrelsen er årsag til, at cirka 500 ansøgere lige nu ikke kan foretage de overdragelser af betalingsrettigheder, som er nødvendige i forbindelse med deres ansøgninger om støtte i 2020. Sagen er grotesk, mener faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald.
- Vi arbejder ihærdigt på at løse IT-problemerne.
Sådan lyder det i en faglig nyhed fra Landbrugsstyrelsen i torsdags, hvor det bliver fortalt, at cirka 500 ansøgere, der er involveret i en genoptagelsessag, har modtaget et brev fra Landbrugsstyrelsen om, at fristen for at overdrage betalingsrettigheder er forlænget.