Landmænd i protest: - Nu er det nok!

Omkring 300 protesterende landmænd i traktorer tog i går imod, da miljøminister Lea Wermelin lagde vejen forbi Gråsten Landbrugsskole i forbindelse med et debatmøde arrangeret af LandboSyd.

Vagn Lundsteen mener det er tid for landbruget at sætte foden i jorden og sige fra overfor 30 års regulering, krav og andet fra politisk hold omkring landbruget. Foto: John Ankersen Miljøminister Lea Wermelin, (S), forsvarede efterafgrødekravet i forbindelse med gårsdagens møde i Gråsten. Foto: John Ankersen Omkring 300 landmænd i traktordemonstration, der mødtes foran Gråsten Landbrugsskole, inden mødet om eftermiddagen. Foto: John Ankersen Traktorer på stribe på vej til traktordemonstrationen i går på Gråsten Landbrugsskole. Foto: John Ankersen

Der blev talt med store bogstaver, da omkring 300 traktorer i går havde fundet vej til Gråsten Landbrugsskole. I hver af traktorerne sad én utilfreds landmand, og flere kom til efterhånden, som det blev tid for ankomst af miljøminister Lea Wermelin (S).

Senest er kravet om ekstra målrettede efterafgrøder kommet til listen af krav, reguleringer og begrænsninger, som landbruget føler, der er kommet fra Christiansborg.

- Tiden er inde til at sætte foden ned. Vi vil ikke have flere krav, reguleringer og begrænsninger af vores erhverv. I 30 år er vi blevet udsat for den ene begrænsning efter den anden. Krav, der har kostet danske landbrugsfamilier milliarder af kroner, og sat mange familier på gaden, uden effekt for vandmiljøet, lød et af budskaberne fra en de mange talere inden selve mødet – nemlig Vagn Lundsteen, Agropro Danmark, der også er den af gruppen »Oprør fra Landet«.

Og Vagn Lundsteen langede ud efter, det han kalder brudte løfter fra politisk hold:

- Vi siger nej til efterafgrøder og kvælstofreduktioner. Ifølge landbrugspakken, skulle disse afløses af målrettede reguleringer. Alligevel bedømmes vi på modelberegninger – uden hold i virkeligheden.

Vagn Lundsteen betegnede direkte efterafgrøder som at få en bøde for at køre for stærkt uden at blive fartmålt.

Andre virkemidler i spil

Det hjælper ikke blot at indføre ekstra efterafgrøder for at få udledningen af kvælstof ned. Samtidig er danske fødevarer efterspurgte og anerkendte ude i verden – blandt andet i det vigtige og kraftigt voksende fødevaremarked – Kina.

Venstre-medlem af Folketinget, Erling Bonnesen, understregede, at den landbrugspolitik som den socialdemokratiske regering fører, bestemt ikke er hverken hans eller partiet Venstres ønske om en landbrugspolitik.

- Vi skal arbejde på at skabe bedre konkurrence- og rammevilkår for dansk landbrug og hele fødevareerhvervet, slog Erling Bonnesen fast.

Og han mener, der mange andre og langt bedre virkemidler, der skal i spil omkring kvælstofreduktion.

-  Vi skal videre med præcisionslandbrug. Og så skal vi se på udtagning af landbrugsjord. Men ikke med en tredjedel, som det er foreslået blandt visse partier og politikere, for det er helt gak-gak. Men udtagning af yderarealer og arealer, der alligevel er svært dyrkbare, fastslog Erling Bonnesen,

Efterafgrøder i strid med EU

Advokat Hans Sønderby der har ført en række sager for både landbruget og en række andre erhverv og erhvervsvirksomheder er ikke i tvivl om, at de danske politikere kan komme i klemme i EU omkring efterafgrødekravet. Det sagde han, da han fik ordet.

- Hvis ikke ministeren (miljøminister Lea Wermelin, red.) laver sine regler om, løber hun ind i et juridisk nederlag, hvis I lægger magt bag ordene, lød det fra Hans Sønderby, med henvisning til, hvis landbruget vælger at indklage efterafgrødekravet for EU-retten.

Ifølge Hans Sønderby er der ingen tvivl om, at EU ikke vil anerkende efterafgrøderne som kvæglstofregulerende og reducerende. For der er specifikke krav, der i den forbindelse skal være opfyldt, for at efterafgrøder kan godkendes og anerkendes som virkemiddel:

-  Det skal være egnet til det tilsigtede mål, og det skal være egnet til det tilsigtede formål. Et indgreb, der er uegnet til at opnå et bedre miljø, skal underkendes, konstaterede Hans Sønderby.

Og netop efterafgrøder har ifølge forskning og undersøgelser og senest en rapport, ifølge Hans Sønderby, ikke vist sig at have den ønskede og udregnede effekt. For her slår man fast, at udvaskningen af kvælstof allerhøjest går i nul, eller i værste fald øger udvaskningen. Konklusionen har været, at efterafgrøder er uegnede til at skabe bedre miljø.

Minister forsvarer efterafgrøder

Kritikken af efterafgrøder som middel mod kvælstofudvaskning til trods, så rykker argumentationen ikke ved miljøminister Lea Wermelin´s holdning til efterafgrøserne og den miljøindsats i øvrigt, som hun forudser landbruget vil komme til at opleve nu og i årene, der kommer,

-  Kvælstofudledninger er ikke faldet. Derfor gennemfører vi en regulering. Og vi prioriterer et godt fagligt grundlag for det, fastslog Lea Wermelin på det efterfølgende debatmøde på debatmødet, og hvor hun samtidig fastslog, at det faglige grundlang både nu og fremarettet, især vil basere sig på ekspert- og forskerviden fra landets universiteter,

- Men vi lytter selvfølgelig også på jer og jeres faglige ekspertise, tilføjede hun.

Omkring 350 deltog i debatmødet, der blev holdt på Gråsten Landbrugsskole. Mødet var arrangeret af Landbrugsyd, mens Agerskovgruppen havde taget initiativ til traktordemonstrationen.

john@landbrugsyd.dk
telefon +45 21 25 19 68

 

Læs også