En revision af plantedækkebekendtgørelsen møder skarp kritik fra Bæredygtigt Landbrug.
Et udkast til en ny bekendtgørelse om plantedække, der netop har været i høring, er i strid med EU-retten, vurderer Bæredygtigt Landbrug.
- De foreslåede ændringer tager ikke hensyn til vigtig videnskabelig viden om sæsonvariation i kvælstofudledning, hvilket gør bekendtgørelsen både videnskabeligt og juridisk meget tvivlsom, siger Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz.