Utilfredse landmænd demonstrerede med traktorer
Både på Sjælland og i Jylland har der været NOFFF-traktordemonstrationer.

NOFFF demonstrerer mod flere forskellige love, regler samt skatter og afgifter. Foto: John Ankersen
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Utilfredshed med love, regler, skatter og afgifter, der rammer både landbruget, fiskeriet og transportbranchen.
Aktionsgruppen NOFFF, der står for »No Farmers – No Food – No Future«, har i de seneste uger demonstreret i en række byer landet over. Demonstrationerne betegnes som »Demonstration mod regeringens nedlukning af dansk landbrug« – med direkte henvisning til den grønne trepartsaftale.
På Sjælland har der været demonstrationer i både Ringsted og i Næstved, hvor de mange traktorer naturligvis skabte stor opmærksomhed.
Aktionsgruppen håber selvfølgelig også at få politikernes opmærksomhed. NOFFF forsøger at få en dialog i gang med regeringen og dens aftaleparter omkring den grønne trepartsaftale, som man har en række ændringskrav til.
I et tilbagesvar til minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, påpeger man, at man ønsker et møde med ministeren i forhold til den forringede konkurrenceevne og indtjening, som man mener, treparten vil medføre for de berørte erhverv.

NOFFF, der står for »No Farmers – No Food – No Future«, har i de seneste uger demonstreret i en række byer landet over. Her en af de traktorer, der kørte med i Næstved. Foto: Jesper Hallgren
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































