Trepart Vadehavet når 85 procent af målet ved Knudedyb: - Vi er nået så langt, vi kunne
Trods manglende fuld målopfyldelse har Trepart Vadehavet fået bred opbakning til sin plan for reduktion af kvælstofudledning. Jysk Landboforening kalder planen historisk, mens Danmarks Naturfredningsforening ser den som et nødvendigt første skridt.
Trepart Vadehavet når kun 85 procent i mål på grund af det voldsomme kvælstofkrav til Knudedyb. Og lige pt. er der ikke værktøjer til at tage mere landbrugsjord ud, lyder det. Arkivfoto
Trepart Vadehavet har vedtaget sin endelige omlægningsplan, selv om indsatsen kun når 85 procent af målet for reduktion af kvælstofudledningen til Knudedyb mellem Fanø og Mandø. Opgaven for de lokale treparter har været at finde hele indsatsbehovet ved at udtage landbrugsjord, men det lykkes ikke fuldt ud i dette område.
Planen blev mandag godkendt med opbakning fra både kommuner, landbrugets repræsentanter og Danmarks Naturfredningsforening (DN). DN’s lokale repræsentant, Carsten Krog, forsvarer beslutningen:
- Alle har vidst, at det her var en svær opgave, og hvis nogen havde sagt, at vi ville nå helt op på 85 procent ved Knudedyb, da vi gik i gang, ville alle have grinet af dem. (…) Vi er nået så langt, vi kunne. Og vi har så sagt, at det er ok, og at det er første trin, siger Carsten Krog til Altinget.
Han understreger, at DN ikke svigter naturen og peger på, at miljøminister Jeppe Bruus ikke har haft markante indvendinger.
Vi har vist, at landbruget godt kan levere på det her. Resultatet er blevet en dynamisk plan, hvor alle har budt ind med det, som de nu kunne. Jeg er stolt af, hvor meget lodsejerinddragelsen har fyldt i den her proces.
Kåre Flye Andersen, næstformand, Jysk Landboforening
Minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, oplyser, at der fortsat skal findes løsninger, så Knudedyb når målet. Ministeren betegner området som det sted i Danmark med det største indsatsbehov for kvælstofreduktion og fremhæver en akutpakke på 120 millioner kroner samt et nyt kystvandråd. Arkivfoto
Akutpakke
Jeppe Bruus oplyser i et skriftligt svar til mediet, at der fortsat skal findes løsninger, så Knudedyb når målet. Ministeren betegner området som det sted i Danmark med det største indsatsbehov for kvælstofreduktion og fremhæver en akutpakke på 120 millioner kroner samt et nyt kystvandråd.
Den lokale trepart har sendt et notat til Styrelsen for Arealomlægning og Vandmiljø med forslag til yderligere tiltag. Fremover skal man blandt andet undersøge, hvordan Knudedyb udveksler vand med andre delvandoplande.
Ifølge Kåre Flye Andersen fra Jysk Landboforening, som er en af landbrugets to repræsentanter i treparten, er det ikke muligt at gå videre på nuværende tidspunkt med de redskaber, der er til rådighed.
Ifølge en pressemeddelelse roser han dog udkastet, som han kalder »historisk«.
- Tak til lodsejerne
- Der er blevet lyttet enormt meget til lodsejerne i den her proces, og det skal alle de deltagende kommuner have tak for. Vi har fra starten alle været enige om, at vi kommer længst, hvis det hele er baseret på frivillighed. Og vi er rigtig langt nu, siger han.
Overordnet set var der to hovedopgaver: Man skulle anvise mulige veje til reduktion af kvælstofudledningen med 2.644 ton pr. år, og samtidig skulle man omlægge lavbundsjorde. Faktisk er der med de mulige projekter, der er indtegnet, forslag til reduktioner på mere end 3.000 ton, lyder det fra Kåre Flye Andersen.
- Vi har vist, at landbruget godt kan levere på det her. Resultatet er blevet en dynamisk plan, hvor alle har budt ind med det, som de nu kunne. Jeg er stolt af, hvor meget lodsejerinddragelsen har fyldt i den her proces, siger han.
Men ingen fest uden en oprydning bagefter, og her venter man stadig på en løsning på problematikken med Knudedyb. Mens man sagtens har kunnet levere de nødvendige kvælstofreduktioner for hele Vadehavet – faktisk hele 128 procent inkl. Knudedyb – så står det anderledes til med netop Knudedyb. Her har man nået 85 procent målopfyldelse.
Kritik over modellen
- Ingen er i tvivl om, at opgaven med Knudedyb er stor, og derfor når vi heller ikke i mål, sådan som sagen står nu, siger Kåre Flye Andersen.
Her henviser han blandt andet til, at landbruget generelt og Jysk Landboforening i særdeleshed har været yderst kritiske over for den model, man bruger til at udregne kvælstofreduktionskravene. En model, som er vedtaget i EU-regi – derfor er den heller ikke nem at lave om, selv om anvendelsen af metoden efterlader flere spørgsmål end svar.
- Vores bekymring er, at metoden ikke tager højde for de lokale forhold. Hvis man havde valgt at bruge den metode, som vi bruger i resten af Danmark, ville resultaterne være mere statistisk sikre, og man ville få et langt mere retvisende billede af naturens tilstand – det er vores helt klare formodning. Så det eneste, jeg kan sige lige nu, er, at det sidste ord ikke er sagt i den sag, siger han.
Men selv om Knudedyb-problematikken ikke er løst, skal det ikke fjerne fokus fra, at aftalen om trepart til Vadehavet er historisk. Forude venter nu endnu mere lodsejerinddragelse, inden man kan gå videre til forundersøgelser på projekterne.
- Det her var bare starten, men jeg vil sige, at vi trods alt er kommet rigtig godt fra start, siger Kåre Flye Andersen.
Omlægningsplanen betyder, at der flere steder omkring Vadehavet udtages 20-22 procent af landbrugsarealet. Med DN’s accept rettes nu blikket mod Trepart Limfjorden, som senere på ugen skal godkende sin egen plan.
