SGAV vender på en tallerken: Landmænd slipper for millionkrav i plejegræssager
Efter pres fra Landbrug & Fødevarer ændrer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) praksis i sager om plejegræs. Det betyder, at en række dyreholdere undgår store tilbagebetalingskrav – i nogle tilfælde i millionklassen.
Kvæg på græs på naturarealer er et vigtigt redskab i naturplejen. En række landmænd har dog risikeret store tilbagebetalingskrav i plejegræsordningen, efter at en styrelse ændrede sin praksis. Arkivfoto
En række landmænd med dyr på naturarealer har i den seneste tid levet med risikoen for massive tilbagebetalingskrav på plejegræsordningen. Nu ændrer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) kurs og genoptager de omstridte sager.
Dermed forsvinder en bekymring, der ellers havde skabt stor uro blandt de dyreholdere, som afgræsser offentligt ejede naturarealer.
Sagerne udspringer af en ellers velkendt praksis: Kvægproducenter indgår forpagtningsaftaler med eksempelvis Naturstyrelsen eller kommuner om at lade dyr græsse på naturarealer. Aftalerne sikrer både naturpleje og biodiversitet, samtidig med, at landmanden får græs til sine dyr.
Men i en række sager begyndte SGAV pludselig at underkende plejegræstilsagn og kræve tilskud tilbagebetalt. Styrelsen vurderede, at landmændene ikke havde den nødvendige råderet over arealerne, fordi aftalerne var udformet af de offentlige myndigheder.
Dermed blev der pludselig vendt op og ned på en praksis, der ellers havde fungeret i årevis.
Millionkrav mod landmænd
Ifølge Landbrug & Fødevarer kunne sagerne have fået store økonomiske konsekvenser for flere landmænd. Organisationen tog derfor sagen op med styrelsen, efter at flere medlemmer var kommet i klemme.
- Vi har kendskab til flere sager fra landmænd, der er kommet i klemme i ordningen, hvor deres tilskud er blevet underkendt. Der er endda nogle, hvor det drejer sig om sager i millionklassen. Det er åbenlyst helt urimeligt, at man kan risikere at skulle gå fra hus og hjem på det her grundlag, siger Anders Lynge Kjær. viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Ifølge ham har L&F været i dialog med SGAV og opfordret styrelsen til at finde en løsning på problemet.
Ifølge Anders Lynge Kjær, viceformand i Landbrug & Fødevarer risikerede flere landmænd store tilbagebetalingskrav i plejegræsordningen. Arkivfoto
Styrelsen ændrer praksis
Og den dialog har nu båret frugt.
SGAV har nemlig valgt at ændre praksis og genoptage de sager, hvor landmænd har fået underkendt deres tilskud på grund af den nye tolkning af råderetten.
Det vækker tilfredshed hos Anders Lynge Kjær, som selv har kødkvæg gående på naturarealer.
– Det er rigtig positivt, at SGAV lytter og ændrer praksis. Hvis ikke, ville det være katastrofalt for naturplejen som driftsgren, siger han.
Usikkerhed kan bremse naturpleje
Ifølge ham kan usikkerhed om reglerne få landmænd til at tøve med at engagere sig i naturpleje – netop i en tid, hvor behovet for afgræsning af naturarealer forventes at vokse.
– Der er i forvejen mange barrierer for at lave naturpleje, og de her sager øger blot usikkerheden for at gå ind i det. Hvis det skal lykkes, skal det være rentabelt, og der skal være klare regler, som landmændene kan indrette sig efter med ro i maven, siger han.
Landbrug & Fødevarer opfordrer nu styrelsen til at behandle de genoptagne sager hurtigt, så de berørte landmænd kan få en afklaring så hurtigt som muligt.
