Ny podcast - Bagsmækken E1: Er et sprøjteforbud uundgåeligt?
Debatten om drikkevand og dyrevelfærd blev meget følelsesladet og unuanceret i valgkampen, vurderer chefredaktør Jacob Lund-Larsen i denne første episode af podcasten »Bagsmækken«. Han peger samtidig på, at et sprøjteforbud nu ser politisk svært ud at undgå.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Landbruget kom under massivt pres i den seneste valgkamp, hvor især debatten om drikkevand, pesticider, nitrat og dyrevelfærd fyldte meget. Ifølge chefredaktør ved Effektivt Landbrug, Jacob Lund-Larsen, har det efterladt erhvervet med et betydeligt imageknæk i den offentlige debat.
- Rent fagligt er der rigtig mange ting at komme efter i debatten, hvor nuancerne slet ikke har været til stede, siger han i første episode af »Bagsmækken« – en ny podcast-serie, der stiller skarpt på vigtige emner i landbruget i den forgangne uge.
Særligt spørgsmålet om drikkevand kom til at stå centralt i valgkampen, og ifølge chefredaktøren er det nu mindre vigtigt, om bekymringen fagligt set er fuldt berettiget.
- Hvis bekymringen er så stor i befolkningen, så bliver man også nødt til på en eller anden måde at finde en måde at imødekomme det på, siger han.
Derfor vurderer han også, at et sprøjteforbud i et eller andet omfang vil blive svært at undgå.
- Jeg tror ikke, vi kommer uden om et sprøjteforbud af den ene eller den anden karakter, siger han.
Hør hele podcasten her på siden.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































