Fra Rihanna til Greta Thunberg: Internationale kendisser støtter indiske landbrugsprotester
Den indiske regering slukkede lørdag for internettet nær hovedstaden for at "bevare den offentlige sikkerhed" efter demonstrationer efterlod hundredevis sårede og én død på landets nationale republikdag. Det har skabt røre blandt internationale kendisser på de sociale medier.

De indiske landmænd har i månedsvis protesteret i titusindvis for at påvirke den indiske regering til at tilbagetrække den landbrugsform, der blev vedtaget i efteråret, som de mener forringer landmændenes vilkår til fordel for store, multinationale virksomheder. | Foto: Chris B, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons.
Konflikten mellem landmændene og regeringen i Indien er gået ‘viral’.
Det sker efter, at det verdensomspændene popfænomen Robyn Rihanna Fenty, kendt under kunstnernavnet Rihanna, tirsdag på Twitter henledte opmærksomheden på en artikel fra CNN, der havde overskriften “Indien slukker internettet omkring New Delhi efter protesterende landmænd kolliderer med politiet”.
Artiklen handlede om, at regeringen med premierminister Narendra Modi i spidsen havde valgt at afskære befolkningen nær hovedstaden fra omverdenen ved at deaktivere internettet efter en konfliktoptrapning på Indiens nationale republikdag den 26. januar.
why aren’t we talking about this?! #FarmersProtest https://t.co/obmIlXhK9S
— Rihanna (@rihanna) February 2, 2021
På under 24 timer havde twitter-opslaget tilegnet sig over en halv million likes og en kvart million retweets samt over 80.000 kommentarer. Og det var ikke kun den globale superstjerne bag pophittene “Umbrella” og “Diamonds”, der med sine 101 millioner Twitter-følgere havde vakt interesse omkring de indiske protester på det sociale medie.
Også det internationale miljøaktivist-ikon, Greta Thunberg, vejede ind i debatten tirsdag.
- Vi står i solidaritet med #FarmersProtest i Indien, skrev hun på Twitter med tilsvarende henvisning til samme CNN-artikel.
Ligeledes kritiserede den amerikanske advokat og forfatter, Meena Harris, også den indiske regerings strategi om at lukke internettet i nærheden af New Delhi.
It’s no coincidence that the world’s oldest democracy was attacked not even a month ago, and as we speak, the most populous democracy is under assault. This is related. We ALL should be outraged by India’s internet shutdowns and paramilitary violence against farmer protesters. https://t.co/yIvCWYQDD1 pic.twitter.com/DxWWhkemxW
— Meena Harris (@meenaharris) February 2, 2021
Indisk ministerium svarer igen
De virale opslag på Twitter gik heller ikke ubesvaret hen. Den store medieomtale fik det indiske udenrigsministerium til tasterne i et svar onsdag.
- Før vi skynder os at kommentere sådanne sager, vil vi opfordre til, at fakta undersøges, og at der foretages en ordentlig forståelse af de aktuelle problemer, lød det fra udenrigsministeriet onsdag ifølge Reuters.
Ifølge en anden artikel fra Reuters havde udenrigsministeriet udtalt i en erklæring, at blot “en meget lille del af landmændene” havde problemer med de nye love, og at nogle grupper havde forsøgt at mobilisere international støtte mod Indien.
Samtidig kunne man i kommentarsporet til Rihannas tweet læse, hvordan den indiske cricket-kendis Pragyan Ojha luftede sin kritik af popstjernens besked.
- Mit land er stolte af vores landmænd og ved, hvor vigtige er der, jeg stoler på, at det vil blive adresseret snart. Vi har ikke brug for, at en outsider stikker næsen i interne affærer!, skriver han i et svar.
My country is proud of our farmers and knows how important they are, I trust it will be addressed soon. We don’t need an outsider poking her nose in our internal matters!
— Pragyan Ojha (@pragyanojha) February 2, 2021