Krav om N-reduktion koster tusindvis af arbejdspladser

De nye krav til N-reduktioner giver ingen mening, mener Torben Hansen, formand for Gefion.

Et nyt kort fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Miljøministeriet viser, hvilke dele af landet, der vil blive ramt af regeringens forslag om yderligere N-reduktion. Og nye sjællandske områder er hårdt ramt. 

Ifølge kortet skal alle landbrug i de farvede oplande reducere deres N-udledning fra markerne. I nogle områder skal kvælstofudledningen reduceres med 6.500 tons kvælstof, hvor den målrettede regulering i dag skal reducere udledningen med 3.500 tons, som allerede i dag er årsag til de mange, ekstra efterafgrøder. 

Nye sjællandske områder ramt af krav 

Også meget store dele af Sjælland bliver ramt, og som noget nyt er der reduktionskrav og krav om flere efterafgrøder i områder, der ikke før har været i Miljøstyrelsens søgelys. Det får Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion til at stille spørgsmålstegn ved hele grundlaget for vandplanerne: 

-Jeg kan slet ikke få øje på fagligheden i de nye krav. Områder, der før var hårdt ramt af reduktionskrav på 125 procent ekstra efterafgrøder går nu fri. Men nu vælter kravene ned over oplandene til Roskilde Fjord, Isefjord og Køgebugt – områder som man ikke har skelet til de sidste 10 år. Hvorfor er der pludselig massive krav til områder, som før ingen interesse havde? siger Torben Hansen og fortsætter: 

-Hvordan skal vi have tillid til, at der er regnet rigtigt denne gang, når de vandoplande, der før havde massive reduktionskrav går fri, mens områder, som styrelsen ikke tidligere har haft interesse i, nu bliver smadret af efterafgrøde-hammeren. Det er useriøst at regulere et erhverv på den måde. 

Udover de store vandområder viser det nye kort, at der er en række lokale områder, der bliver ramt meget hårdt.

Forslag koster landmandsfamilier minimum 275.000 kr. 

Det har ikke været muligt at få adgang til alle tallene bag forslaget, men Landbrug & Fødevarer har med udgangspunkt i 6 områder har beregnet et gennemsnitligt indkomsttab for heltidsbedrifter, der lyder på mere end 275.000 kr. En væsentlig årsag til at indkomsttabet bliver så stort er, at bedrifterne er nødt til at braklægge store arealer, fordi der paradoksalt nok er fyldt fuldstændigt op med efterafgrøder i forvejen. Vi frygter hvad det vil betyde for sjællandske arbejdspladser.

Så snart tallene for Østdanmark bliver offentliggjort, og vi ved hvilke konsekvenser kravene har for landmændene på Sjælland, tager Gefion sagen op. 

Manglende konsekvensberegninger er dybt uansvarligt 

-Det er ikke første gang, at en regering trækker krav og restriktioner ned over hovedet på landbruget uden at der er lavet konsekvensberegninger i forhold til arbejdspladser og samfundsøkonomi. Det så vi allerede med de første vandplaner – og sådan har det været lige siden. Jeg synes det er dybt uansvarligt på den måde at skalte og valte med fødevareproduktionen og tusindvis af arbejdspladser, siger Torben Hansen. 

Han tilføjer, at det er dybt problematisk, at vi endnu ikke kender tallene bag kravene, at hele indsatsen er uigennemskuelig og der mangler konsekvensberegninger. 

- Der findes andre veje til at forbedre vandmiljøet. Det er muligt at opnå den samme reduktion i udledningen af kvælstof, men uden væsentlig nedgang i produktion og beskæftigelse, hvis indsatsen laves med kollektive virkemidler som fx våd- og minivådområder, lavbundsprojekter samt kvælstoffjernelse med muslinger, lyder det fra Gefions formand.  

Læs også