Grundvandsparker: - Et veritabelt angreb på ejendomsretten

Formand for Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse Ulrik Lunden raser - igen - over SF ovenpå torsdagens samråd med miljøministeren omkring forbud mod brug af pesticider i vandindvindingsområder.

Står det til SF, skal det snart være slut med at bruge pesticider på et kæmpestort landbrugsareal. Foto: John Ankersen

Der var tydelig skuffelse fra SF, da et samråd med miljøminister Lea Wermelin (S) torsdag var overstået. Miljøministeren delte ikke sit støttepartis begejstring for såkaldte grundvandsparker.

Et begreb, der dækker over store landbrugsarealer, som er beliggende over vandindvindingsområder, og hvor SF kræver forbud mod brug af pesticider. Ifølge SF selv er der tale om 200.000 hektar.

Fra Ulrik Lunden, formand for foreningen Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse, er skuffelsen over SF’s ageren på samrådet dog også til at tage at føle på. Fra SF lød det under samrådet, at der er behov for at tage et helt særligt forsigtighedsprincip i brug for at beskytte grundvandet, og partiet vil ikke, som miljøministeren, vente på en faglig kortlægning over udfordringerne for grundvandet, før man eventuelt beslutter sig for, at der er behov for ekstra beskyttelse af grundvandet på flere arealer, end der allerede er lagt op til nu.

Ideologisk valgkampsangreb

Ifølge Ulrik Lunden er SF med sit forslag om grundvandsparker i gang med at skabe falske skræmmebilleder om dansk landbrug. Fra formanden for foreningen, der har stævnet staten for at ville forbyde brugen af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), lyder det ligefrem, at SF med sit forslag »forbryder sig mod grundlaget for deres valg til Folketinget«.

- Det er et veritabelt angreb på den grundlovssikrede private ejendomsret for danske landmænd. Når der selv ifølge ministeren ikke er fagligt grundlag for at fjerne dyrkningen til fordel for grundvandsparker, så er det et ideologisk valgkampsangreb på den ejendomsret, som SF-medlemmerne ved deres indtræden (i Folketinget, red.) højtideligt har forpligtet sig til at ville overholde, siger Ulrik Lunden.

Han henviser til, at medlemmerne af Folketinget ved deres indtræden til Folketinget skriver under på at ville overholde grundloven.

I SF’s forslag om grundvandsparker er der lagt op til, at 200.000 hektar landbrugsarealer enten skal dyrkes økologisk eller opkøbes til natur via en statslig grundvandsfond på otte milliarder kroner.

Kig på gamle lossepladser

Hos Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse mener man, at i stedet for at se mod landbrugets brug af godkendte pesticider, så bør opmærksomheden rettes på punktkilder, når det kommer til grundvandsbeskyttelse.

- Ud af de 97 sløjfede drikkevandsboringer over de sidste 20 år stammer ikke een eneste fra landbrugsjordens dyrkningsflade. Det, vi ser, er især udslip fra lossepladser og stoffer fra bymæssig aktivitet, siger Bente Andersen, fagchef i Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse.

Særligt forsigtighedsprincip

Under samrådet torsdag lød det fra SF’s klimaordfører, Rasmus Nordqvist, at det særlige forsigtighedsprincip bør tages i brug, og det er derfor, at man skal lave grundvandsparker. 

- Vi er et af verdens mest opdyrkede lande, og det er man nødt til at have med i forhold til vores grundvand. Det skal man huske på, når ministeren siger, at vi er et af de lande, der er mest restriktive (i forhold til godkendelsen af pesticider og grænseværdi, red.).

- Vi har tal, der viser, at der er rester i over halvdelen af vores drikkevand. Så derfor skal vi da agere på det nu og her, sagde Rasmus Nordqvist.

Flere fund

SF’s forslag om grundvandsparker kommer blandt andet efter, at tal fra den nationale grundvandsrapportering (GRUMO), har vist, at der bliver fundet flere og flere pesticider eller nedbrydningsprodukter i de prøver, som man her tager. I 2016 blev der konstateret pesticidrester i cirka 35 procent af de undersøgte indtag i GRUMO. I 2019 var dette tal 58 procent. Stigningen er sket samtidig med, man er begyndt at undersøge for flere pesticidstoffer, end man tidligere har gjort.

Læs også