Tommy Ahlers og Iben Krog sætter fokus på grønne løsninger

Hvordan gør man den største forskel? Er det ved at tage affære og starte egen virksomhed eller ved at blive politiker?

De spørgsmål vil serieiværksætter og tidligere minister og klimaordfører, Tommy Ahlers, og folketingskandidat Iben Krog (V) forsøge at svare på til et arrangement, hvor der stilles skarpt på, hvordan man både kan sikre fremtidens klima samt demokrati.

Tommy Ahlers deler ud af sine erfaringer både som iværksætter, minister og medlem af Folketinget til Iben Krog, såvel som andre, der skulle sidde med lysten til at engagere sig i demokratiet. Emnerne strækker sig både fra de politiske kompromisser, og hvordan det er at være medlem af Venstre som klimaentusiast.

- Det har aldrig været vigtigere med grønne løsninger. De løsninger kan både skabes i erhvervslivet, på Christiansborg men også i Næstved. Vi håber, at interesserede vil komme og dele deres grønne idéer med os. Og så kan jeg anbefale at være i Tommy Ahlers’ selskab, så jeg håber, at en masse vil komme til Grønnegade Kaserne og prøve det, udtaler Iben Krog.

Arrangementet finder sted den 2. maj kl. 19.00 på Grønnegade Kaserne i Næstved.

Læs også