Onsdag kom EU-Kommissionen med det længe ventede nye forslag til en ny regulering af genteknologiområdet, der kan få stor betydning for planteavl i fremtiden. Forslaget vækker stor begejstring hos Landbrug & Fødevarer.
Det er blevet kaldt et epokegørende forslag, det som EU-Kommissionen sendte ud onsdag den 5. juli. Kommissionen vil nemlig ændre GMO-reguleringen, så ændringer, der med tiden ville ske af naturlige årsager eller ved hjælp af avlsteknikker, vil være undtaget fra de meget strikse regler, der gør sig gældende for genmodicerede fødevarer.