Kjartan Poulsen, formanden for LDM, er rystet over, hvordan Vejdirektoratet har ageret overfor Søren Kok lidt uden Fjelsted i en famøs eksproprieringssag. Til trods for at direktoratet er blevet underkendt ved to instanser, tager det nu sagen videre ad rettens vej.
Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM).
Når man læser om Sørens sag bliver man harm. Det menneskelige pres og den vilkårlige ulykke, der har ramt Søren er næsten ikke til at bære. Tænk at en myndighed efter at have startet en sag, som myndigheden så efter årelang sagsbehandling har tabt ved de to første i instanser, alligevel vælger at forsætte sagen ved de næste én-to-tre domstolsinstanser. Det er umenneskeligt og misbrug af magt. Det vidner om det offentliges tilsyneladende uendelige resurser og en total mangel på politisk kontrol og styring.
Embedsmandens hævngerrighed
Vi har snakket om sagen hos LDM og vi er enige i, at svineproducenter, planteavlere eller mælkebønder helt overvejende deler de samme frustrationer over de lange sagsbehandlinger og hvad man kunne kalde »embedssystemets hævngerrighed«. Jeg bliver samtidigt fra kolleger og omtaler i pressen mindet om, at Sørens sag på ingen måde er atypisk for myndighedernes kamp for at få ret over for den borger, som ikke straks bøjer nakken, når myndigheden svinger pisken.
Sagsbehandlingstider ved styrelser, nævn og justitsvæsen løber ofte samlet op i 5-10 år, og jeg kan forstå, at der er aktuelle eksempler på, at selv hvor en afgørelse ad flere omgange er erklæret ugyldig ved nævnet i Viborg og hjemvist, må landmanden fortsat vente på at få sine penge efter mere end 10 år. I en anden aktuel sag, der har belastet Fødevarestyrelse, borger og domstole i årevis, endte 13 retsdage i byretten med frifindelse af langt hovedparten af forholdene.
Tænk, hvor mange årsværk og sagsbehandlingsdage der spildes, og tænk, hvor meget nyttig produktion og livsglæde, der kvæles af dette spild.
Mangler evne til at kigge indad
Min harme bliver ikke mindre af, at de øverste lag af vores samfunds politiske hierarki tilsyneladende fuldstændigt mangler evnen til at kigge indad. Vores retssystemer er belastede, ja det er formentlig helt korrekt. Men var var det så ikke rimeligt, at politikerne som de er øverste ansvarlige for de mange forvaltninger, der er løbet løbsk og som om nogen belaster retssystemet, starter med at se på, hvordan myndighederne bedre kunne reducere og tilskære sagerne, således at myndighedsmisbruget af retsvæsenet derved kunne begrænses?
Men sådan ser virkeligheden ikke ud. LDMs jurist Lauge Fastrup fortæller, at Justitsministeriet som oplæg til politiske forhandlinger har nedsat et udvalg, som er blevet bedt at vurdere muligheden for yderligere begrænsninger af borgernes retssikkerhed for derved at kunne frigøre ressourcer til domstolene. Justitsministeren udsendte i denne forbindelse en pressemeddelelse den 22. september 2022, hvor det kunne læses
"… Retssikkerhed er også at få en afslutning på ens sag inden for rimelig tid. Derfor er der brug for, at der tages grundlæggende fat om problemet med lange sagsbehandlingstider ved domstolene …”.
Det lyder både indlysende og flot. Selv Justitsministeren forstår tilsyneladende, at lange sagsbehandlingstider hverken er forenelig med rimelighed overfor borgeren eller med samfundets grundlæggende krav om retssikkerhed. Så derfor må vi anmode Justitsministeren - og vores siddende flertalsregering - om ikke fortsat at sætte kikkerten for det blinde øje, således at man uden misforståede hensyn til embedsmændene (og Kammeradvokaten) anskuer problemerne i deres helhed. Det er vel hvad »grundlæggende« betyder.
- Tænk, hvor mange årsværk og sagsbehandlingsdage der spildes, og tænk, hvor meget nyttig produktion og livsglæde, der kvæles af dette spild, lyder det i en kommentar fra Kjartan Poulsen. Arkivfoto: Michael Strandfeldt
Sørens sag
Søren Kok lidt uden for Fjelsted på Fyn har gennem de sidste fire år kæmpet med Vejdirektoratet om ekspropriering af sit landbrug på grund af tre store statslige anlægsprojekter.
Det drejer sig om udvidelse af motorvejen, anlæg af ny jernbane og etablering af gasledningen Baltic Pipe.
Vejdirektoratet, der står for anlæggelsen af den nye jernbane og udvidelse af den fynske motorvej, har valgt at anke sagen, til trods for at både Ekspropriationskommissionen og Taksationskommissionen har givet Søren Kok medhold.
Søren Kok ejer et planteavlslandbrug på 42 hektar, som indskrænkes af både udvidelsen af motorvejen og den nye jernbanestrækning hen over Vestfyn. Planerne for den nye jernbane har også medført, at en stor gasledning skal flyttes og graves ned på Søren Koks jord. Vejdirektoratet mener dog, at landbruget godt kan drives, når anlægsarbejdet er overstået.
I 2019 søgte Søren Kok Vejdirektoratet om et statslig forhåndsopkøb af gården, da det stod klart, at jernbanen ville krydse hans marker. Han frygtede at ville blive stavnsbundet til et sted, der ville være umuligt at sælge.
I 2020 afslog Vejdirektoratet, da det mener, at gården godt kan drives videre, når jernbanen er anlagt. Afgørelsen omstødt af Ekspropriationskommissionen i 2021. Vejdirektoratet ankede til Taksationskommissionen, der i marts 2023 igen gav Søren Kok medhold i, at staten skal købe hans gård.
Nu har Vejdirektoratet valgt at gå rettens vej og stævnet Søren Kok. I første omgang skal sagen i byretten.
Afgrøderne på markerne dyrkes ikke længere af landmanden, hvis psyke er så tyndslidt, at han tidligere på året valgte at forpagte jorden ud, har Søren Kok tidligere fortalt til Fyens.dk.
På et bestyrelsesmøde den 24. august besluttede L&F Centrovice at indstille sagen til behandling ved Landbrug & Fødevarer som en principsag ud fra et argument om, at man ikke kan behandle en borger sådan i det danske retssamfund.
- Efter min opfattelse har staten forhåndskøbt andre husmandssteder og landejendomme, hvor jorden er solgt fra, på grund af det omfattende arbejde. Mener man ikke, at det bør gøres i Søren Koks tilfælde, fordi der er tale om et landbrug, så skal det undersøges, lød det fra Torben Povlsen til Effektivt Landbrug.