Der er for mange ubesvarede spørgsmål i debatten om iltsvind i det danske vandmiljø, mener landmanden Rene Lund Hansen. Han mener, der »ligger en Cavlingpris« til den journalist, der graver et spadestik dybere i problematikken.
Rene Lund Hansen, bestyrelsesmedlem i Agri Nord, lagde ikke fingrene imellem, da han på delegeretmødet rettede en appel til journalisterne – både dem, der lyttede til debatten i Herning – og generelt.