Notat skaber ny usikkerhed forud for Svarer-rapport

Onsdag kl. 11 vil alles øjne være rettet mod Eigtveds Pakhus i København, hvor professor Michael Svarer og resten af Svarer-udvalget præsenterer deres rapport om en grøn skattereform for landbruget, blandt andet om hvordan man kan indføre en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer.

Forud for præsentationen har Michael Svarer ved flere lejligheder måttet erkende, at der er visse usikkerheder, omkring det grundlag en sådan udgift hviler på, og hvor stor en klimaindsats der i virkeligheden er brug for.

Da Aarhus Universitet i starten af 2024 meldte ud, at der var et mindre areal med lavbundsjorde, end man først havde troet, hvilket ændrede mankoen på landbrugets klimaindsats med 2 millioner CO2-ækvivalenter, fik det klimaminister Lars Aagaard til at melde ud, at Danmark nu levede op til 2025-målene.

Og det er vigtigt at holde sig for øje, at det er den indsats, der skal laves i forhold til at nå målene, der er det væsentlige, har Michael Svarer tidligere meldt ud.

- Vores arbejde skal resultere i modeller, der som udgangspunkt opfylder de forskellige målsætninger; 70 procentsmålet, byrdefordelingsaftalen og LULUCF-forordningen. Reduktionen i udledninger fra lavbund vil påvirke disse målsætninger og dermed vores opgave, sagde professoren ifølge Altinget.dk i januar måned.

Skov og landbrug hænger sammen

I klimapolitisk sammenhæng hænger landbruget sammen med skovbruget, og i den forbindelse spiller skovenes optag og udledning af klimagasser også ind på den indsats, der skal gøres i landbruget.

I april måned kommer Klimaministeriet med deres årlige klimastatus og -fremskrivning (KF24), og erfaringsmæssigt har det været svært at beskrive den faktiske udvikling på området på kort sigt, lyder det i et notat fra ministeriet.

- Konkret har IGN’s (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, red.) skovfremskrivningsmodel haft en tendens til at underestimere nettooptaget af CO2 i de danske skove, idet nettooptaget i de seneste år har været betydeligt større end forudset i tidligere skovfremskrivninger, skriver ministeriet i notatet, og fortsætter:

- Som følge heraf arbejder IGN på at udvikle en ny fremskrivningsmodel til opgørelse af udledninger og optag fra skov og høstede træprodukter til KF24. Dette kan potentielt medføre betydelige ændringer i fremskrivningen af optag og udledninger fra skove i forhold til KF23, hedder det i notatet, der beskriver, at skovfremskrivningen for 2021 undervurderede optaget med 0,8 millioner CO2-ækvivalenter.

Lille usikkerhed med stor effekt

Det er seniorforsker Thomas Nord-Larsen fra KU, der er ansvarlig for skovenes CO2-prognose, og han siger i et interview med dagbladet Børsen, at den gavnlige effekt fra skovene på CO2-regnskabet ser ud til at være større, end man hidtil har antaget. Og det kan få stor betydning, selv om der statistisk set er tale om en lav usikkerhed.

- Egentlig er usikkerheden på estimatet af kulstofpuljerne kun lige under 1 procent. Men der er 150 millioner ton CO2-ækvivalenter ude i de danske skove i den levende biomasse for nuværende. 1 procent af det er altså 1,5 millioner ton, så hvis vi rammer bare 1 procent ved siden af, er forskellen – og derved ændringen i de rapporterede udledninger – pludselig 1,5 millioner ton, siger han til Børsen.

Usikkerheden spiller også ind i flere høringssvar, der er kommet til ministeriets notat. Således skriver Klimarådets forperson Peter Møllgaard, at den nye fremskrivning potentielt kan have stor betydning for klimamålene, og at man i Klimarådet vil læse den med stor interesse.

Vender tilbage til lavbundsproblematik

I høringssvaret vender Klimarådet tilbage til det igangværende politisk slagsmål om lavbundsjorde og deres klimaeffekt.

- Klimarådet bemærker, at arealet for de kulstofrige jorder opdateres, uden at også emissionsfaktorerne opdateres. Det kan potentielt give anledning til en inkonsistent fremskrivning, hvis det viser sig, at der er en systematisk sammenhæng mellem vurderingen af arealer og emissionsfaktorer, lyder det fra rådet.

Og derfor mener Klimarådet, at der er brug for ændrede principper i forhold til behovet for en klimaindsats.

- Klimarådet bemærker, at det af forudsætningsnotaterne fremgår, at klimamålene skal opgøres som treårige gennemsnit. I det lys vil rådet opfordre til, at dette princip også bliver afspejlet i klimafremskrivningens opgørelser af reduktionsbehovene for at nå klimamålene i 2025 og 2030, hedder det videre.

Når Svarer-udvalget har afleveret sin rapport kører forhandlingerne om en grøn skattereform af landbruget videre via den grønne trepart, samt på Christiansborg. Ifølge forlydender vil Svarer-udvalget udpege flere forskellige scenarier for indførelsen af en CO2-afgift.