Merrild går til Vestager: Alvorligt bekymret for EU’s naturmål

Kommende mål i EU’s biodiversitetsstrategi om at tage 10 procent landbrugsjord ud til ikke-produktive formål vil komme til at få store konsekvenser for dansk landbrug, advarer L&F-formand Martin Merrild i et brev til fem EU-kommissærer, heriblandt konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

En ny biodiversitetsstrategi for EU kan på sigt få meget store konsekvenser for danske landmænd, hvis man vælger at gennemføre dele af strategien gennem ændret EU-lovgivning som der blandt andet lægges op til, vurderer L&F.

Havde der ikke været noget, der hed Covid-19, så havde natur og biodiversitet med stor sandsynlighed været et af de tungere politiske emner i denne og de kommende måneder.

I Kunming skulle der her i efteråret have været afholdt et stort FN-topmøde, hvor verdens ledere skulle blive enige om globale mål for naturen, som man kender det fra klimaområdet.

På grund af den igangværende globale pandemi er mødet blevet udskudt. Fra EU’s side er man dog allerede langt i arbejdet med en ny biodiversitetsstrategi for Europa, der skal gælde frem mod 2030, og som ventes at blive præsenteret snart. 

Sendt brev

Flere elementer i strategien er dog allerede blevet lækket. På naturområdet foreslås fra EU’s side blandt andet et mål om 30 procent beskyttede arealer og udtagning af 10 procent af landbrugsjorden til ikke-produktive formål. Især sidstnævnte mål bekymrer Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, som nu har sendt breve til fem kommissærer i EU-Kommissionen, heriblandt Margrethe Vestager, der er kommissær på konkurrenceområdet, hvor han advarer om konsekvenserne.

I brevet skriver Martin Merrild:

- Fastholdes sidstnævnte (udtagning af 10 procent af landbrugsjorden, red.), vil det kunne få meget store konsekvenser for den samlede landbrugsproduktion, da store arealer med dyrkningssikker jord vil skulle tages ud af drift. Landbrug & Fødevarer skal således henstille til, at man nøje overvejer konsekvenserne af disse tiltag og afsøger muligheden for alternative løsninger.

 

Ønsker ændret fokus

Han påpeger, at et afgørende første skridt i forhold til at sikre biodiversiteten vil være at fokusere indsatsen på de naturarealer, der allerede findes.

- Det er alment kendt, at en indsats for natur og biodiversitet bør tage udgangspunkt i at bevare og styrke allerede eksisterende naturværdier, og der er ingen tvivl om, at man vil kunne nå meget langt med en forbedring af biodiversiteten ved at igangsætte og intensivere en målrettet forvaltning på de allerede beskyttede arealer, skriver Martin Merrild.

Han understreger, at Landbrug & Fødevarer tilslutter sig behovet for, at der ses på muligheden for udtagning af landbrugsjord til andre formål – herunder ikke mindst i forbindelse med en klimaindsats – men finder det helt afgørende, at en sådan indsats kommer til at hvile på centrale principper om inddragelse, erstatning, dialog og fleksibilitet i stedet for bindende regulering.

Han henviser til, at Landbrug & Fødevarer netop sidste år gik sammen med Danmarks Naturfredningsforening om et forslag til udtagning af 100.000 hektar landbrugsjord.

Konsekvensberegninger

Fra Martin Merrild lyder det, at hvis det skal lykkes at vende udviklingen for biodiversiteten, er det af stor vigtighed, at de redskaber, der tages i brug, ikke udelukkende omfatter lovgivning og restriktioner, men i lige så høj grad hviler på en fleksibel tilgang, der tager udgangspunkt i brugen af positive incitamenter og muligheder samt i en pragmatisk forvaltning af EU's miljødirektiver – også i fremtiden.

- Uanset hvilke redskaber, man vælger til at gennemføre en forstærket biodiversitetsindsats i Europa, er det helt afgørende, at der sker en grundig konsekvensvurdering af de valgte tiltag, således at det sikres, at indsatsen for biodiversiteten kommer til at gå hånd i hånd med et levedygtigt landbrugserhverv, der til stadighed kan være med til at sikre det økonomiske grundlag for Europa, skriver Martin Merrild til Vestager og kompagni.

Når det kommer til det store FN-topmøde i Kunming, så er det uvist, hvornår det finder sted. Flere, blandt andet den danske miljøminister Lea Wermelin (S), har tidligere fremført, at hun arbejder for, at mødet skal munde i en form for naturens Paris-aftale, som var den store juridisk bindende klimaaftale, som 196 lande i 2015 blev enige om.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35

 

 

Læs også