Med en målrettet indsats vil der være behov for at lægge 23 procent af landbrugsjorden brak, hvis Danmark skal nå at reducere sin kvælstofudledning med 13.000 tons inden 2027, lyder det fra forskere, der kalder det store areal for »lidt urealistisk«.
Med en målrettet udtagning af landbrugsjord vil der være behov for at braklægge 23 procent af Danmarks landbrugsareal, hvis målet om en kvælstofudledning i vandplanerne skal nås.
Det viser nye beregninger fra DCA ved Aarhus Universitet. Forskerne har regnet på, hvad en målrettet indsats omkring udtagning af landbrugsjord vil betyde, for at målet kan nås.
Uden målretning af indsatsen vil det ifølge forskere fra Aarhus Universitet kræve braklægning af 35 procent af dansk landbrugsjord, hvis målet skal nås.
Som det ser ud lige nu, så skal kvælstofudledningen til kysterne ifølge Miljø- og Fødevareministeriet reduceres med yderligere 13.000 tons om året.
- De 35 procent er, hvis man slet ikke målretter på nogen måde. Vi har arbejdet på at målrette med fokus på enten kvælstofbelastning, natur, økonomi eller en kombination af de tre ting, fortæller Postdoc Mette V. Odgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i et nyhedsbrev.
For eksempel analyserede forskerne, hvor stort et areal af landbrugsjorden, der skulle til, hvis man fokuserede på arealerne med den højeste kvælstofbelastning alene.
- I stedet for at udregne et gennemsnit af al dansk landbrugsjord, valgte vi at kigge på de områder, der forårsager den største belastning af kvælstof til kystområderne. Den målretning betød et ret drastisk fald i fra 35 procent til 23 procent, fortæller Mette V. Odgaard.
Forskerne har analysere i alt syv målrettede scenarier, hvor hensyn til kvælstofbelastning, bevaring af natur og jordens produktivitet (økonomi, red.) blev kombineret på forskellig vis.
Ifølge forskerne kræver det en lidt større udtagning af landbrugsjord, 25 procent, hvis man også vil tilgodese natur og økonomi.
Lidt urealistisk
Fra forskerne lyder det, at man godt er klar over, at en udtagning af en fjerdedel af landbrugsjorden er et stort areal. Der er ifølge forskerne flere muligheder for at opnå reduktionsmålet end at braklægge, og braklægning kan ikke stå alene.
- Det er lidt urealistisk, selv med en målrettet braklægning, at en så stor andel af landbrugsjorden ikke længere vil kunne dyrkes. Det kan have konsekvenser for blandt andet fødevareproduktionen og jordpriserne. Som virkemiddel kan det nok ikke stå alene, der skal også tænkes andre virkemidler ind for at opnå målet, siger Mette V. Odgaard.
Målsætning skal ændres
Fra viceområdedirektør i Landbrug & Fødevarer, Anders Panum lyder det, at det store problem er, at der bare ikke findes andre virkemidler, som man med et snuptag kan anvende for at reducere udledningen i det omfang, som Miljø- og Fødevareministeriet har sat sig som mål.
- Med de virkemidler som man kender i dag, vil man ikke kunne nå målene i vandplanene uden at skulle braklægge store arealer. Det har vi sagt længe. Det så vi jo blandt andet i den analyse, som Københavns Universitet også lavede omkring Norsminde Fjord. Der kom man frem til, at det i oplandet kræver over 50 procent planlægning. I andre oplande har vi set, at der vil være endnu større krav til braklægning, siger han.
Han kalder reduktionsmålet for urealistisk.
- Jeg har ikke nærlæst tallene fra Aarhus Universitet endnu, men umiddelbart bekræfter det jo bare det, vi har sagt hele tiden.
- Med de reduktionsmål som ligger i vandplanerne har vi altså ikke bare alle mulige geniale virkemidler, hvor vi bare lige mangler en godkendelse. Med det vi står i lige nu, har vi selvfølgelig brug for flere virkemidler, så vi får nogle alternativer til efterafgrøder. Men det er en illusion at forestille sig, at vi skulle kunne nå de mål, der ligger i vandplanerne med de alternative virkemidler, som vi lige nu er ved at få stillet i udsigt (for eksempel præcisionslandbrug, red.), siger Anders Panum.
Tidligere kaldt skræmmekampagne
Udtagning af meget store landbrugsarealer er tidligere blevet afvist af diverse ansvarlige ministre.
I 2015 lød det fra daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at landbruget førte skræmmekampagne, når der blev talt om, hvor meget landbrugsjord, der skal tages ud, hvis kvælstofmålene skal nås. I 2017 lød det fra daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at der på hans vagt ikke vil ske en storstilet braklægning, da landbruget igen gav udtryk for sin bekymring i forbindelse med rapporten omkring Norsminde Fjord. Esben Lunde Larsen stoppede som bekendt som minister i 2018.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35