Europa-parlamentariker arbejder for bruttoarealmodel
Ny EU-rapport, der viser tilbagegang for europæisk natur, bør være glimrende argument for at indføre den såkaldte bruttorarealmodel, hvor der kan opnås landbrugsstøtte til naturarealer, mener Europa-parlamentariker Asger Christensen (V).
Asger Christensen ser gerne, at den såkaldte bruttoarealmodel bliver indført.
Det går den forkerte vej, når det kommer til beskyttelse og bevarelse af den europæiske natur og biodiversitet. Sådan lyder det i en ny rapport om miljøets tilstand fra Det Europæiske Miljøagentur. En rapport, der bliver udgivet hvert femte år.
Ud af 13 specifikke politiske mål, der er fastsat for 2020 på dette område, er det kun to, der sandsynligvis vil blive opfyldt. Det handler om udpegning af beskyttede havområder og beskyttede landområder. Til gengæld står det rigtig skidt til med henblik på tilbagegang på arter.
I rapporten bliver det nævnt, at landbruget er hovedårsag til biodiversitetstabet.
Venstres europaparlamentariker Asger Christensen (V) har læst rapporten, som han kalder for dyster læsning. Han forklarer, at han dog ser den såkaldte bruttoarealmodel som en af de ting, som bør tages i brug for at forbedre biodiversiteten.
Modellen går ud på, at landmænd skal kunne opnå hektarstøtte for udyrket jord, og er en model som også fødevareminister Mogens Jensen (S) flere gange har talt varmt for. Med modellen vil man som landmand stadig kunne få støtte, hvis man for eksempel lader markområder stå med uslået græs eller træer. Det er i dag ikke muligt på grund af EU's støtteregler.
Gevinst
Fra Asger Christensen lyder det:
- Administrationen vil med sådan en model også blive 100 gange lettere, end den er i dag. Du ved jo godt, hvordan vi kan slås om, hvorvidt marken er 0,02 hektar for lille i forhold til det, der er angivet. Med sådan en model her kan det jo være lige meget på de enkelte marker.
- Og så vil det jo også være en klar gevinst for biodiversitet. Som det er nu, så skal du pløje de enkelte hjørner og kanter af. Med bruttoarealmodellen så får du klart et incitament til at gå uden om nogle af de her hjørner og kanter, siger Asger Christensen.
Han forklarer, at det er en af de veje, som han mener, at vi skal gå for at højne biodiversiteten.
Fra Venstremanden i Bruxelles, der også selv er landmand, lyder vurderingen, at der er for ham at se er gode muligheder for, at der i Europa-Parlamentet er flertal for en bruttoarealmodel i den kommende landbrugsreform.
- Som jeg læser situationen, så det er en af de ting, som står rigtig højt på dagsordenen.
- Hvordan vi så får det implementeret, det kan jeg ikke sige så meget om endnu. Jeg vil dog have den praktiske tilgang til det, at det skal være den enkelte landmand, som selv kan definere, hvor og hvordan det på hans ejendom skal gøres, siger Asger Christensen.
Skal gøre mere
Under et åbent samråd i onsdags i Folketinget var biodiversitetskrisen også på dagsordenen. Her lød det fra miljøminister Lea Wermelin, at man i Danmark gør sit til at løse udfordringen blandt andet ved de midler, som man netop har sat af til jordfordeling. Her er der afsat 200 millioner årligt over de næste 10 år til udtagning af landbrugsjord. Udover klima er det også hendes forventning, at biodiversiteten kommer til at nyde godt af det tiltag.
- Jeg tror, mange har en oplevelse af, at vi i Danmark er de grønne dukse. Det er vi på klima, der har vi virkelig sat et ambitiøst mål, og vi har en historik med vindmølleeventyr og andre ting, hvor vi har været med til at sætte grønne aftryk.
- Men på natur der har vi virkelig en brændende platform for, at der skal gøres noget mere, sagde Lea Wermelin.
Regeringen har bebudet en biodiversitetspakke i den kommende tid.
