Mister 2.724 kroner pr. hektar efterafgrøder
Landmand Holger Iversen mister hele sit dækningsbidrag, når han tvinges til at etablere 169 hektar efterafgrøder. - Vi er nødt til at kæmpe imod, lyder det fra Agerskovgruppen, der er overvældet over støtte fra landmænd over hele landet.
Holger Iversen, Augustenborg (tv), taber ifølge beregninger fra LandboSyd 460.356 kroner årligt på efterafgrøder. Den alsiske landmand er næstformand i Agerskovgruppen, hvor han sammen med formand Jens Peter Aggesen nu blæser til juridisk kamp mod Miljøministeriet og efterafgrøderne. Ifølge gruppen med overvældende moralsk og økonomisk støtte fra landmænd i hele landet.
460.356 kroner om året.
Det er den samlede pris, som efterafgrøderne koster landmand Holger Iversen, Augustenborg på Als. Det viser beregninger fra LandboSyd.
- Det er blevet synligt for mig, hvad det koster pr. hektar. Det er hele mit dækningsbidrag, der forsvinder med de 169 hektar efterafgrøder, jeg påtvinges.
- Jeg tror desværre mange af mine kolleger også får sig en slem overraskelse, når deres tab går op for dem. Og for mig er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at tage den her kamp, siger Holger Iversen med henvisning til, at Agerskovgruppen nu stævner staten for efterafgrøderne.
Mangler foderkorn
Holger Iversen dyrker 430 hektar jord på Als. Normalt er markplanen uden vårsæd. Men med et stærkt stigende krav om efterafgrøder tvinges han til at dyrke 169 hektar vårsæd, som erstatter betydelige dele af den vinterhvede, han normalt bruger som en del af sit svinefoder på sin bedrift.
- Jeg kommer til at mangle store mængder foderkorn, fordi jeg avler meget mindre vårbyg end vinterhvede. Den mængde hvede, der skal erstattes med andet korn, skal jeg muligvis importere. Og det betyder, at man på den her måde blot flytter belastningen et andet sted hen. Det er ikke gennemtænkt fra ministeriets side.
- Oveni kommer, at vi nu skal til at så i høst. Det er helt umenneskeligt, da vi i forvejen arbejder 15-18 timer i døgnet i den tid. Og man skal også huske, at i al den tid, vi har haft efterafgrøder, der har landbruget hvert år søgt om dispensation i forhold til seneste såning den 20. august. For vi kan ikke nå det. Og hvordan forestiller man sig så, at vi nu skal kunne nå at så betydeligt flere efterafgrøder.
- Det holder simpelthen ikke det her. Vi er nødt til at kæmpe imod, fastslår Holger Iversen, der er næstformand i Agerskovgruppen.
Ringer fra hele landet
Fra Agerskovgruppens formand, Jens Peter Aggesen, Sommersted, lyder det, at der er kæmpe opbakning til gruppens arbejde, der nu fører til en konkret stævning af staten for efterafgrøderne.
- Vi har en helt overvældende opbakning til det her. Helt almindelige landmænd fra hele landet ringer og roser os, fordi vi tager den her kamp, siger Jens Peter Aggesen, frontmand i Agerskovgruppen.
Men landmændene nøjes ikke med ord, tilføjer han:
- Vi mærker en meget betydelig økonomisk opbakning til det her fra rigtigt mange landmænd, der synes, at den her juridiske kamp er meget, meget vigtig. Det vil jeg gerne sige en stor tak for, siger Jens Peter Aggesen og tilføjer:
- Det er meget underligt, at landbrugets store organisation ikke tager sig af de her voldsomme efterafgrødekrav. Men det gør vi, og opbakningen fra mine landmandskolleger er simpelthen overvældende.
