Regeringen er sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet nu endelig klar med første del af plan for at udtage kulstofrig lavbundsjord.
Egentlig var det meningen, at partierne bag sidste års finanslov ville sætte sig sammen i begyndelsen af i år for at udmønte den aftale, som de indgik i forbindelse med Finanslovaftalen sidste år, og som handler om udtagning af kulstofrig lavbundsjord.
Over 10 år blev der afsat to milliarder kroner til formålet, cirka 200 millioner kroner om året.
Først nu 10 måneder senere er partierne klar med en aftale for udmøntningen for de første 600 millioner, som dækker de første tre år. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Midler i spil
Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har aftalt, at 255,5 millioner kroner skal afsættes til Miljøstyrelsen til en ny national tilskudsordning, som vil give mulighed for engangskompensation til lodsejere, der går med i projekterne og stopper med at dyrke marker, der ligger på lavbundsjorder.
Ordningen kan søges af kommuner, lodsejere og fonde.
Derudover skal der afsættes 329 millioner kroner til Naturstyrelsen, der umiddelbart kan gå i gang med at lave projekter overalt i landet, hvor der er lavbundsjorder, der er egnet til udtagning.
Endelig afsættes 17,3 millioner kroner til opbygning af mere viden om effekten af udtagning af lavbundsjorder for at sikre en løbende forbedret viden om hvilke jorder, der bedst og hurtigst kan udtages.
Til gavn for landbrug og klima
Fra fødevareminister Mogens Jensen (S) lyder det i forbindelse med aftalen om udmøntningen:
- Det er til gavn for landbruget, fordi de bliver kompenseret for at udtage marker, der i dag udleder klimagasser, og de kan eventuelt få ny jord i bytte. Det er til gavn for naturen, fordi vi får mere af den.
- Men først og fremmest er det til gavn for klimaet, fordi vi forvandler nogle særligt klimabelastende marker, og laver dem om til natur, som er klimavenlig, ved at holde på CO2. Udtagning af lavbundsjorde har været efterlyst af erhvervet selv, og jeg forventer på den baggrund, at der vil blive stor søgning til ordningen.
Hvordan de resterende 1,4 milliarder skal bruges, skal aftales inden 2023.
Meningen er, lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriet, at inddrage erfaringer fra første fase for at sikre en så effektiv indsats som muligt.
Samlet set er det forventningen, at der vil blive udtaget omkring 15.000 hektar lavbundsjord, hvilket svarer til et område på størrelse med Samsø. Det vil reducere udledningen af skadelige klimagasser med 0,27 millioner tons årligt.
Udtagning af lavbundsjord er en vigtig del af regeringens ambition om at sænke udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030.
Flere milliarder
I 2019 lancerede Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening en plan for at udtage 100.000 hektar lavbundsjord. Det er blevet skønnet, at det vil koste et sted mellem 10 og 15 milliarder kroner.
Fra L&F-formand Martin Merrild lød der i november sidste år utålmodighed med at få sat ordningen i gang. Han påpegede dengang, at der var al for meget snak og for lidt handling. Især også fordi, at det kan tage år at få gennemført lavbundsprojekterne.
- Få nu gang i det. Få nu købt nogle ejendomme. Det her det tager jo lang tid. Al den snak, der har været nu om vores udspil, hvem er det, som kommer til at se dumme ud om tre år, når der næsten ikke er sket noget? Det er jo os alle sammen, sagde han dengang til Effektivt Landbrug.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35
L&F: Positivt at vi nu kan komme i gang
Hos Landbrug & Fødevarer lyder det, at det er positivt, at man nu kan komme i gang med arbejdet med jordudtagelse. Der mangler dog fokus på særlige arealer, mener organisationen.
- Vi er tilfredse med, at de afsatte midler fra Finansloven 2020 nu kommer ud og skaber en effekt i naturen og for klimaet. Det er jo præcis det Landbrug & Fødevarer, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, har efterspurgt, ligesom det er et stort ønske for mange landmænd.
- Når det er sagt, undrer det mig, at der i regeringens finanslovsforslag ikke er afsat flere midler til området. Udtagning af lavbundsjorde er det mest effektive klimaværktøj, vi har, og derfor er det tudetosset, at der ikke er større ambitioner på området, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
Han fortæller, at L&F i øjeblikket afventer svar på, hvordan planen skal udmøntes mere konkret.
Greenpeace: For lidt for pengene
Fra Greenpeace er man utilfreds med, at landmænd skal have fuld pris for deres lavbundsarealer. Det er skønnnet, at de to milliarder kroner, der er sat af over de næste 10 år, vil kunne føre til, at 15.000 hektar lavbundsjord bliver taget ud. Ifølge Greenpeace kan landmændene, der ønsker at gå med i ordningen for at få taget lavbundsjord ud, sælge jorden til overpris.
- Den plan, regeringen og støttepartierne fremlægger i dag, fører over 10 år kun til udtag af 15.000 hektar lavbundsjord. Det er alt for lidt. For eksempel er det kun 15 procent af de 100.000 hektar, som både Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og også Greenpeace foreslår at udtage. Og kun knap ni procent af de 171.000 hektar lavbundsjord, som man mener findes i Danmark.
- Regeringen og støttepartierne vil betale 133.000 kroner pr. hektar lavbundsjord, men kompensationen bør som minimum differentieres i forhold til det faktiske udbytte, som dyrkning af lavbundsjordene giver. Lav kompensation, hvis udbyttet har været lavt og vice versa, lyder det fra Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver i Greenpeace.