Regeringen vil have gravet de døde mink op igen

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) fortæller, at Fødevarestyrelsen er ved at finde ud af, hvordan man skal håndtere de døde mink fra de to massegrave, som i sidste måned blev oprettet ved Karup og Holstebro.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var onsdag i åbent samråd om minksagen.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var onsdag i åbent samråd om minksagen.

De døde mink fra massegravene to steder i Jylland skal op igen. Det er regeringens klare ønske.

Sådan lød det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) under et åbent samråd om minksagen, som han sammen med miljøminister Lea Wermelin (S) deltog i onsdag eftermiddag. Dermed gentog fødevareministeren den melding, som han kom med efter miljøministerens samråd i sidste uge om nedgravningen.

Han fortalte, at han hos Fødevarestyrelsen har bestilt et beslutningsgrundlag, hvor alternativer til massenedgravningen bliver præsenteret. Herefter, understregede han, bliver alle partier indkaldt til forhandlinger om, hvad der skal gøres, når minkene er gravet op igen.

Massiv kritik

Minkene skal graves op efter, at der har været massiv kritik fra både naboer til minkgravene, lokale borgmestre og fra begge sider i Folketinget. Fra de to ministre lød det, at de har fuld forståelse for den utryghed, som nedgravningen har skabt i samfundet. Ikke mindst efter at der også har været billeder fremme om, hvordan de døde nedgravede mink trænger op igennem jorden igen.

Begge ministre fastholdt dog under samrådet, at regeringen med beslutningen om de nedgravede mink i forhold til både jura, miljø og sundhed har handlet korrekt.

Der har således været lovhjemmel til at grave de døde mink ned, fastholdt de. Og både sundheds- og miljømæssigt er der heller ikke nogen fare. Ikke engang i forhold til Boutrup sø, som den ene massegrav er placeret 200 meter fra, skønnes der at være nogen risiko i forhold til vandmiljøet, lød det.

Under samrådet lød det fra Rasmus Prehn, at situationen i november, som førte til beslutningen om at etablere massegrave, var helt ekstraordinær.

- Det var en helt ekstraordinær situation, da det stod klart, at der skulle bortskaffes en meget stor mængde mink på meget kort tid. Status er, at der er aflivet godt 11 millioner mink fra smittede besætninger eller besætninger inden for 7,8 kilometer fra de smittede farme. Det svarer til 33.000 tons mink, som skulle bortskaffes, sagde han.

Han forklarede, at det var vurderingen, at massegravene blev vurderet som den eneste forsvarlige måde at bortskaffe så store mængder på.

- Allerede 4. november (dagen for pressemødet, hvor regeringens beslutning om aflivningen blev meldt ud, red.) stod det klart, at der ikke var kapacitet nok til at bortskaffe det antal mink via de normale kanaler, lød det.

Du taler usandt

Fra Venstres Thomas Danielsen lød det, at han mener, at ministeren taler usandt, når han siger, at der var kapacitetsproblemer. Han henviste til Dansk Affaldsforening, som på sin hjemmeside 5. november meldte sig klar til at håndtere de døde mink.

Efterfølgende har flere forbrændingsanlæg meddelt, at selvom de har meldt sig klar, så er der ingen mink kommet.

Fra Rasmus Prehn lød det, at også han er blevet kontaktet af affaldsselskaber, som har undret sig over, at der ingen mink kom, når de nu havde meldt sig klar til at hjælpe med at løse opgaven.

- Jeg tænkte hold da op, det lyder helt galt det her. Men så undersøgte jeg det.

- Det, jeg så får at vide af Fødevarestyrelsen, er, at det er relativt små mængder, som affaldsselskaberne kan brænde. Så vurderingen har været, at i forhold til smitterisikoen, problemerne med at køre rund på landevejene (…) at vi kan i den størrelsesorden ikke brænde af, så det giver mening, sagde Rasmus Prehn.

Han påpegede, at der jo blandt andet også skete uheld, hvor døde mink væltede ud på vejen.

- Forestil jer scenariet, at man i sin iver for at få brændt mink af i en meget lille kapacitet har mink med over Storebæltsbroen, som ryger ud på grund af et trafikuheld. Man skal passe meget på det her, sagde Rasmus Prehn.

Lokal bekymring

Under samrådet blev ministrene spurgt, hvorfor de egentlig vil have gravet minkene op, når de ingen problemer mener, at det er, hverken når det kommer til jura, miljø eller sundhed.

- Jeg forstår godt, at man lokalt er bekymret. Det er nogle voldsomme billeder. Det er en helt ekstraordinær situation. Det er rigtig mange mink, som der er tale om. Så selvfølgelig er der bekymringer,  lød det fra miljøminister Lea Wermelin (S).

- Min opgave er også at videregive de faglige vurderinger, som kommer fra Miljøstyrlsen. Og som jeg sagde i sidste uge, så er der ingen risiko for drikkevand, sagde hun, og påpegede, at når det kommer til overfladevand, så er vurderingen, at der ingen væsentlig risiko er.

Ved massegraven i Karup nåede der at blive nedgravet 5.200 tons døde mink. Ved Holstebro 5.000 tons døde mink.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35

Læs også

Tom retorik eller faglig substans
BL-advokat om §3-forbud: Man kan jo ikke vide, om det giver en naturgevinst
L&F og DN tager udfordringer med udtagning af lavbundsjord op med politikere
Demonstration mod indisk landbrugsreform i København
Konflikt optrappes: Indiske landmænd truer med protestmarch på national fejringsdag
Kvælstofbombe: Udledning skal ned med yderligere 15.000 tons