Af Peter Mortensen, formand Østjysk Landboforening

Grøn Trepart. To ord der er svære at undgå at nævne, når man skal gøre status over 2025.Naturligvis har året også budt på alt muligt andet, men når tankerne triller tilbage på, hvad som er hændt i år, så løber treparten igen og igen med opmærksomheden.

Det handler om møder i de lokale treparter. Om svære samtaler om, hvordan vi både sikrer en stærk fødevareproduktion og får mere natur og de andre ting, der er beskrevet i aftalen. Det er ikke let, og det bliver ikke lettere i 2026, hvor projekterne skal realiseres. Tværtimod.

I landbruget vil vi gerne have spaden i jorden. Vi har en virketrang og en deraf følgende utålmodighed. I 2025 er der imidlertid et ord, der er dukket op igen og igen. Kapacitetsopbygning.

På godt dansk betyder det, at der hos myndigheder mangler hoveder og hænder nok til at behandle sager og fjerne barrierer, så jord herude i virkeligheden kan blive flyttet, dræn kappet og vådområder vokse frem.

Kvælstofhammer skaber tvivl

Hvorfor ligger det os så på sinde? Det gør det, fordi en ny kvælstofaftale er blevet vedtaget på Christiansborg. En aftale, der rejser en masse spørgsmål hos os, der dyrker jorden.

En ting står imidlertid lysende klart. Alle har en interesse i, at sager bliver behandlet så ordentligt, effektivt og hurtigt som muligt. Det er måden, hvorpå kollektive virkemidler kan komme tættere på at blive realiseret, således vi i landbruget løser opgaven gennem vådområder, små vådområder og minivådområder og ikke gennem regulering på markfladen.

I Østjysk Landboforening bidrager vi konstruktivt gennem blandt andet kystvandsrådet til at finde nye måder at arbejde på.
Treparten handler nemlig ikke kun om mark, skov og strand. Treparten handler også om at forandre, hvordan sager bliver behandlet i kontorlandskabet.