Ved at registrere sin arbejdstid kan man få et overblik over, hvad eksempelvis maskinerne egentlig koster at have. Når man ved det, er det nemmere at træffe beslutninger om fx investeringer:

- Hvis jeg spørger: ’Kan du huske hvor lang tid du brugte på at servicere din mejetærsker i januar?’, vil de fleste nok svare nej. Men det kan man, hvis man registrerer sin arbejdstid. Og på den måde kan man finde ud af, hvad det egentlig koster i vedligehold at have maskinen, og om en ny maskine kan betale den ekstra tid, der bliver brugt på vedligehold, forklarer driftsøkonom Sarah Lilaa fra Patriotisk Selskab.

- De fleste læser godt nok timetal af på deres maskiner – men det giver ikke nødvendigvis et reelt billede af, hvor meget tid man har brugt på maskinen. Måske husker man, at maskinen havde to dages nedbrud under høst, hvor man brugte tid på at reparere den, men der er sikkert også brugt timer på værkstedet i vintermånederne. Spørgsmålet er så, om man med fordel kunne investere i en ny maskine og i stedet bruge sin tid i vintermånederne på noget, der giver mere værdi, uddyber Sarah Lilaa, og fortsætter:

- Hvad med tørring? Det er nemt at aflæse tørringsomkostningerne i regnskabet, men det er også værd at vide, hvor lang tid man selv bruger på tørreri og efterfølgende egen oplagring. Herudover kan man med tidsregistrering også få overblik over transporttiden mellem markerne. Kan omkostningerne til transporttid og brændstof m.v. stå mål med den indtjening, som man har på de arealer, der ligger langt væk? Eller kan det måske bedre betale sig at få en maskinstation til for eksempel at så eller høste de fjernest beliggende arealer? Dette er også noget, man bør regne på, før man tilkøber/forpagter et areal.

Valg af tidsregistreringsprogram

Når man skal finde det rette tidsregistreringsprogram, er der meget at vælge imellem:

- Nogle tidsregistreringsprogrammer er kompatible med markstyringsprogrammet, mens andre for eksempel er kompatible med bogføringssystemet. Herudover har brugervenligheden og prisen selvfølgelig noget at skulle have sagt, når man skal vælge et program, fortæller økonomimedarbejder Jerik Kryhlmand Iversen, Patriotisk Selskab, som har praktisk erfaring med tidsregistreringsprogrammer. Han fortsætter:

- I forhold til brugervenligheden er det også vigtigt at forholde sig til, om man kan bruge de data, som man får ud af programmet, når timerne er registreret. Er kvaliteten og genkendeligheden høj nok? Hvilke typer rapporter kan man trække ud? Herudover skal man - når man har fået sig et tidsregistreringsprogram - tænke på at gøre det nemt for medarbejderne at registrere deres timer. Programmet kan opsættes med mange aktiviteter og afdelinger, som medarbejderne kan registrere deres tid på, men har medarbejderne kendskab til og forståelse for disse? Jeg mener, det er vigtigt, at man starter simpelt og efterfølgende løbende udvikler og optimerer opsætningen og anvendelsen af systemet, siger Jerik Kryhlmand Iversen og afslutter:

- Hvis man får lavet virksomhedsanalyse hos Patriotisk Selskab, kan data fra virksomhedens tidsregistrering i øvrigt være med til at styrke kvaliteten af virksomhedsanalysen, da analysen bliver endnu mere præcis. Gennem analysen hjælper vi selvfølgelig vores kunder med at se, hvor tiden er brugt henne i virksomheden, og om den eventuelt kan bruges bedre andre steder.