Præcisionsjordbrug kan være forbundet med tanken om store maskiner og store investeringer. Heldigvis behøver det ikke at være sådan i praksis. Med tildelingskortet som omdrejningspunkt for et mere præcist arbejde i marken kommer du rigtig langt.

I Næsgaard Markstyring har det i en årrække været muligt at lave tildelingskort til sprøjten, gødningssprederen og såmaskinen. Det har landmanden gjort ud fra f.eks. luftfoto, højdekort, udbyttedata og/eller praktisk markerfaring.

Med integrationen til CropManager skabes nu en mulighed for at udarbejde tildelingskort ud fra satellitbilleder og biomassekort.

Det er endnu en måde at få mere viden om afgrøderne og deres vækst, og dermed opnå den optimale tildeling i marken. CropManager er udviklet af Seges Innovation og bruges også sammen med deres Mark Online program.

En rigtig god løsning

CropManager er et online værktøj med funktioner til beslutningsstøtte og redskaber til præcisionsjordbrug, herunder udarbejdelse af tildelingskortet. Under funktionen ’Tildelingslag’ udarbejdes kortet, og der sikres en intelligent gradueret sprøjtning, gødskning og såning.

- Integrationen mellem Næsgaard MARK og CropManager er en rigtig god løsning til vores landmænd, så de kan arbejde ud fra biomassekort og opnå de fordele det giver, fortæller Birger Hartmann, Datalogisk og forsætter:

- Derudover viser samarbejdet mellem Datalogisk og SEGES Innovation her sit værd, idet vi ikke bruger tid og kræfter på at udvikle funktioner, som ligger hos vores samarbejdspartner, og det giver luft til nye projekter til planteavlsoptimering.

- I Seges Innovation har vi brugt rigtig mange kræfter på at gøre det nemt, brugervenlig og intuitivt at arbejde med præcisionsjordbrug, og det glæder os rigtig meget, at vi nu kan tilbyde denne funktionalitet til endnu flere landmænd, oplyser Jesper Riber Nielsen fra Seges Innovation.

Der er mange dyrkningsmæssige fordele ved graduering af f.eks. gødning. Blandt andet forebygger det lejesæd, hvilket har en stor betydning for udbyttet og økonomien. Du kan også spare på efterafgrøderne ved en gradueret tildeling, og Landbrugsstyrelsen giver rabat på efterafgrøderne, når der udføres præcisionsjordbrug.

Flere marker på én gang

Har du dit markkort og din gødningsplan i Næsgaard, så ligger gødningsplanen automatisk i CropManager, når CropManager åbnes som et modul i Næsgaard MARK. Herefter vælges den gødningstildeling, som skal udføres, og der genereres et tildelingskort på baggrund af biomassekort fra satellitbilleder af marken. Du får den bedst mulige løsning på fordeling af gødningen, og tildelingskortet er klar til eksport.

En unik funktion i CropManager er, at der kan laves mange markeder på én gang.

Der er ligeledes sørget for så få klik som muligt, så landmanden hurtigt kan komme frem løsningen. Det er altafgørende, at præcisionsjordbrug er let, overskueligt og brugervenligt, og det er netop hvad CropManager er.