Godsejer glemmer ikke ESG-rapporten i skuffen: - Det har været en øjenåbner for mig

For godsejer Hans Henrik Algreen-Ussing har arbejdet med at få lavet en ESG-rapport været »en øjenåbner«. Nu bruger han rapporten som en medspiller i dagligdagen

For ejer af Tirsbæk Gods ved Vejle, Hans Henrik Algreen-Ussing, vil det være en stor fejl, hvis man får lavet en ESG-rapport og efterfølgende lægger rapporten i den nederste skuffe og glemmer alt om den.

- Jeg vil egentlig sige, at jeg i stedet for en ESG-rapport har fået et ESG-værktøj. For mig er en den en dynamisk handlingsplan, som skal tages frem periodisk, hvor der forhåbentligt skal proppes nyt i den. I mine øjne må du ikke lægge rapporten ned i skuffen og sige, at nu kan vi hakke det af over for banken, siger godsejeren.

Det er Hans Henrik Algreen-Ussing selv, som har taget initiativet til at få lavet en ESG-rapport. Han havde hørt perifært om det uden at kende ret meget til, hvad det gik ud på, men fik det så efterfølgende præsenteret af en kollega. Her hørte han blandt andet, at banker og realkreditinstitutter snart stiller krav om ESG-rapportering.

- Jeg fik lyst til at høre mere og fik derfor et møde med Winnie Rodam fra Velas. Her forklarede hun om indholdet, hvad det går ud på, og hvad der skal arbejdes på, for at man kan sige, at man har en ESG-rapport, siger Hans Henrik Algreen-Ussing.

Da han blev forelagt ESG-rapportering i første omgang, troede godsejeren blot, at ESG-rapporten kunne bruges som en slags sundhedstjek af virksomheden.

- Jeg troede måske lidt karikeret, at det ville blive sådan en støvet fætter nede i skuffen. Men da jeg fik snakket med Winnie Rodam fra Velas første gang, kunne jeg godt fornemme, at rapporten her skal ikke bare ligge i skuffen – den skal bruges – og hun blev jo også ved med at udfordre: - Hvad er planen i år? Hvad med næste år?, siger han.

For Hans Henrik Algreen-Ussing gav det rigtig god mening at bruge et rådgivningsfirma inden for landbruget til arbejdet.

- I og med at Velas servicerer landbruget, var Winnie Rodam også meget præcis omkring, hvad der skulle stå om landbruget i rapporten. Du kan jo også lave en ESG-rapport for en kirurgisk klinik eller et autoværksted, men Velas er gode til netop landbruget – og det kunne jeg mærke, siger han.

Risikovurdering: - Hvad gør du så?

For Winnie Rodam, seniorkundeansvarlig for virksomhedslandbrug i Velas, som har lavet adskillige ESG-rapporter for landmænd, skal man netop få lavet ESG-rapport for at blive klogere på udfordringer og muligheder på sin bedrift – ikke bare for at gøre banken glad.

- Man skal sørge for at genbesøge rapporten jævnligt, så man får sat nye mål ind, når man har nået de nuværende. For at det bliver et dynamisk dokument, er det vigtigt, at man hvert halve til hele år sammen med sin rådgiver får kigget på, om man har nået det, man ville. Hvis ikke, så finder man ud af hvorfor, og hvis man har, bør man sætte sig nye mål, så man viser, at man er ambitiøs på området, siger hun.

Hun kalder en ESG-rapport for landmændenes »license to operate«, og med det mener hun, at rapporteringen kan bruges til en lang række positive ting i forhold til omverdenen.

- Der er ingen tvivl om, at det inden længe bliver et krav fra finansieringsinstitutter, at virksomheder – herunder landbrug – kan fremvise ESG-dokumentering, siger Winnie Rodam.

- Med en ESG-rapport i hånden får landmænd lettere ved at tiltrække kapital, formentlig bedre priser på deres lån, og de får lettere ved at tiltrække og fastholde vigtige medarbejdere. Der kan være et økonomisk incitament, fordi man ofte kan få særlige bæredygtighedstillæg, hvis man har en mere bæredygtig profil, ligesom en ESG-rapport også kan være med til at pege på områder, hvor man kan optimere og effektivisere sin produktion, siger hun videre.

Samtidig kan en ESG-rapport bruges til, at man får vendt emner, som ikke dukker op i hverdagen, når fokus er på driften, f.eks. risikominimering. Det oplevede Hans Henrik Algreen-Ussing også.

- Det har været en øjenåbner for mig at arbejde med at få udarbejdet ESG-rapport. Vi kom i snakken forbi områder, hvor jeg skulle beskrive, definere og præsentere over for en anden, hvad jeg gjorde i bestemte funktioner. I forbindelse med G’et, altså Governance, blev jeg spurgt: - Nu er du selvstændig, og der er kun dig. Hvad hvis du kommer ud for en alvorlig ulykke eller i værste fald afgår ved døden? Hvad gør du så? - Der måtte jeg holde en lille kunstpause og sige: - Det ved jeg faktisk ikke.

Spørgsmålet gav anledning til, at godsejeren inden for det næste år vil have lavet en konkret plan for stedet.

- Så hvis jeg ikke er her mere, skal der være en slags sort bog, som man kan slå op i, hvor der skal stå, hvem der leverer olien, hvem servicerer rensningsanlægget, hvor ligger nøglerne til traktoren, hvad er koden til internettet, osv., siger han.

Når man opsøger rådgivning om ESG-rapportering, får man netop lejlighed til at få afdækket hele sin virksomhed – inklusive de sorte huller.

- Det giver stor værdi for kunden at blive udfordret på dels det nuværende stadie og dels at blive udfordret på den strategiske udvikling. I rådgivningen kan vi se helheden – og herunder afdække risici, så man sikrer, at man har styr på alt omkring virksomheden – både private og driftsmæssige forhold, siger Winnie Rodam.

Fordi Hans Henrik har tænkt sig at bruge rapporten aktivt, overvejer han også at lægge dele af rapporten på Tirsbæk Gods’ hjemmeside, så interesserede har mulighed for at gå ind og blive klogere på, hvad der arbejdes med på stedet i forhold til de tre overordnede emner.

- Rapporten her er skrevet og udformet i et sprog, så også ikke-fagfolk kan forstå, hvad ens virksomhed vil. Og jeg er meget transparent omkring, hvad Tirsbæk skal, så jeg synes, det giver god mening at lægge ud på vores hjemmeside, at her renser vi vores spildevand, så der aldrig lukkes urenset spildevand ud til det omkringliggende samfund, og at vi her har planer om at skulle lave vores egen strøm. Sådanne områder giver god mening at være åben om. Jeg tror på, at det kan blive et redskab og instrument til, at land og by kan mødes, siger han.

Idéen om at være åben omkring egne udfordringer og mål bakker Winnie Rodam kraftigt op om.

- Der bliver skudt rigtig meget på landbruget for tiden, og derfor har man som landmand alt at vinde ved at tale åbent om alle de gode ting, man gør i forvejen, og alle de steder, hvor man har tænkt sig at arbejde på at blive bedre, siger hun.

Miljøet fylder meget

For Hans Henrik Algreen-Ussing har miljø- og klimatiltag tiltag længe fyldt meget i arbejdet på Tirsbæk Gods. Arbejdet med ESG-rapportering har sat fokus på, hvad der rent faktisk allerede er blevet gjort, hvilke initiativer der er blevet indført, og hvad der potentielt skal arbejdes med fremover.

- Vi gjorde egentlig meget i forvejen, men den store forskel har været, at med rapporten i hånden har jeg nu andre muligheder for at kunne præsentere vores initiativer, og vi kan endelig sætte vores planer ind i kasser og kategorier, siger han.

Godset har blandt andet CO2-neutralt opvarmningsanlæg i form af et flisfyr med træ fra egen skov og et rensningsanlæg, som renser alt spildevand så rent, at det kan puttes på flaske som drikkevand.

- Vi udleder ikke næringsstoffer eller næringssalte, men nu vil vi sætte fokus på energi i form af lys. Derfor er vi i gang med, blandt andet foranlediget af arbejdet med ESG-rapportering, at undersøge mulighederne for solceller og akkumulering på et batteri, så vi selv kan lave den strøm, som vi skal bruge, siger Hans Henrik Algreen-Ussing.

- Målet for os er at sætte så lille et aftryk på omgivelserne uden for Tirsbæk som overhovedet muligt, siger han videre.

Hvordan går det med arbejdet?

Da Hans Henrik vil bruge rapporten som en handlingsplan – blandt andet til at få lavet en sort bog i tilfælde af, at der skulle ske ham noget – har han bedt Winnie Rodam fra Velas om at tage fat i ham om et års tid, når han har haft mulighed for at arbejde med indholdet.

- Jeg har bedt Winnie ringe til mig og spørge, hvor langt jeg er kommet med initiativerne, og jeg håber, at hun også vil gøre det om to år, så jeg bliver holdt op på at nå de strategiske mål, som er blevet sat og skrevet ind i min ESG-rapport.

Tirsbæk Gods

Den oprindelige herregård er opført omkring år 1550.

Siden 1912 har herregården været i Hans Henrik Algreen-Ussings familie. I dag bor fire generationer på godset.

I dag ejer Hans Henrik Algreen-Ussing herregården, hvor der drives kombineret land- og skovbrug med jagtudlejning, publikumsaktiviteter, terrænkørsel, m.m.

Godset råder over 182 hektar agerjord, 11 hektar eng, 200 ha skov og cirka 4 hektar parkområde.

Det skal du vide om ESG

ESG er en struktureret måde at arbejde med bæredygtighed på, som bliver mere udbredt i både Danmark og udlandet, i takt med at virksomhederne bliver mødt med stigende krav og forventninger fra omverden til at tænke bæredygtige indsatser.

ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø- og klimamæssige forhold, sociale forhold samt ledelsesmæssige forhold.

ESG-rapport er et rapporteringsværktøj, der viser, hvad virksomheden gør indenfor bæredygtig udvikling, og samtidigt er det et godt ledelsesværktøj til at lede sin virksomhed efter.

Der er tre gode grunde til at arbejde med ESG:

Være på forkant med lovgivningen. Der stilles krav om ESG-rapportering for de store virksomheder allerede fra regnskabsåret 2024. I den forbindelse vil de begynde at stille krav om bæredygtig udvikling til deres samarbejdspartnere

Finde potentialer for at forbedre virksomheden og blive bevidst om at arbejde med bæredygtighed i sin forretningsmodel

Imødekomme omverdens forventninger, så virksomheden også er interessant for banker, leverandører, aftagere af virksomhedens produkter og andre samarbejdspartnere

Læs også